Følgende holdninger og argumenter fra fortalere for og modstandere af aktiv dødshjælp er fra den udtalelse, Det Etiske Råd lavede om aktiv dødshjælp i 2012 og præsenterer altså samtidig rådsmedlemmernes synspunkter.
Modstandere af en lovændring:
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Jacob Birkler, Lillian Bondo, Niels Jørgen Cappelørn, Gunna Christiansen, Mickey Gjerris, Søren Peter Hansen, Lotte Hvas, Lene Kattrup, Ester Larsen, Edith Mark, Anne- Marie Mai, Jørgen E. Olesen, Thomas Ploug, Christian Borrisholt Steen og Christina Wilson) er imod at ændre den nuværende lovgivning. Efter medlemmernes opfattelse bør fokus være på en styrkelse af hjælpen i livet indtil døden med udgangspunkt i patientens situation. Nogle af de anførte medlemmer (Mickey Gjerris, Edith Mark, Jørgen E. Olesen, Thomas Ploug og Christina Wilson) registrerer, at det i undtagelsestilfælde kan være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp, men efter medlemmernes opfattelse retfærdiggør disse sjældne tilfælde ikke en ændring af loven. Efter de nævnte medlemmers opfattelse må en sådan lovændring forventes at få negative følgevirkninger, blandt andet for læge-patient-forholdet, for patienternes mulighed for at træffe selvstændige og utvungne beslutninger og for forståelsen af og forpligtelsen til at yde omsorg, som bør være rettet mod at hjælpe den døende med livet i livet, som levende indtil døden. Nogle medlemmer (Edith Mark, Thomas Ploug og Christian Borrisholt Steen) mener, at en lovændring ville udgøre en krænkelse af menneskelivets særlige værdi. Disse medlemmer kan af den grund heller ikke tilslutte sig en sådan lovændring.
Mulige tilhængere af en lovændring:
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen) mener, at det i nogle ganske få tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten selv ønsker dette og er udsat for ubærlige lidelser, som en optimal palliativ indsats hverken på kort eller langt sigt kan reducere til et acceptabelt niveau. De nævnte medlemmer lægger imidlertid stor vægt på, at en eventuel lovændring ikke må få væsentlige, negative følgevirkninger for fx læge-patient-forholdet eller omfanget og karakteren af den palliative indsats på hospitaler og hospicer. De nævnte medlemmer anbefaler derfor, at der forud for en eventuel lovændring foretages et gennemgribende udredningsarbejde, hvor der opstilles forskellige modeller for en lovændring, som sammenholdes med erfaringerne fra andre lande. Hvis det vurderes, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp har væsentlige, negative følgevirkninger, er dette for de nævnte medlemmer en afgørende begrundelse for ikke at foretage en lovændring.
Mulige tilhængere af en lovliggørelse af assisteret selvmord:
Endelig finder nogle medlemmer (Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen), at det som supplement eller alternativ til en lovliggørelse af aktiv dødshjælp bør overvejes at tillade assisteret selvmord.
Et af de nævnte medlemmer (Jørgen Carlsen) finder assisteret selvmord mindre problematisk end aktiv dødshjælp, fordi patienten selv er årsag til sin død. Hvis det kommer på tale at give nogle patientgrupper mulighed for at få forkortet deres liv gennem en aktiv handling, anbefaler dette medlem derfor en lovliggørelse af assisteret selvmord i stedet for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp.
Principielt set har alle borgere i Danmark den mulighed at tage deres eget liv, hvis de ikke ønsker at leve længere. I praksis har meget syge patienter imidlertid sjældent denne mulighed, fordi de er bundet til deres sengeleje. En lovliggørelse af assisteret selvmord kan derfor siges at bibringe dem de muligheder for at tage sig selv af dage, som de fleste andre borgere har. De medlemmer, der peger på assisteret selvmord som supplement eller alternativ til aktiv dødshjælp, mener imidlertid, at en eventuel lovliggørelse af assisteret selvmord - ligesom en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp - ville udgøre en radikal ændring af den danske lovgivning, som kunne tænkes at have uønskede følgevirkninger. Disse medlemmer mener derfor, at der forud for en eventuel lovændring skal foretages et gennemgribende udredningsarbejde, hvor der opstilles forskellige modeller for en lovændring, som sammenholdes med erfaringerne fra andre lande. Efter medlemmernes opfattelse kan en lovliggørelse af assisteret selvmord ikke komme på tale, hvis en sådan ændring vurderes at have væsentlige, negative følgevirkninger.