Stamceller

Introduktion til stamceller

Mange forskere ser stamceller som nøglen til at behandle alle de sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. De håber at kunne lære at styre stamcellernes udvikling og få dem til at blive til reservevæv eller -organer til syge mennesker. De mest uspecialiserede celler har størst potentiale, men de tages fra embryoner, og det kan give etiske problemer. Der udvikles dog nu nye måder at frembringe embryonale stamceller ved cellemanipulation.

Gå til undervisningsmaterialet

Stamceller kan bruges til sygdomsbehandling

Kroppens evne til at forny væv, hvis vi fx kommer til skade, beror på, at vi har depoter af stamceller. Stamcellerne kan dog kun reparere mindre skader i kroppen og derfor forsker man i at frembringe stamceller, der kan supplere vores medfødte evner til regeneration.

Gå til undervisningsmaterialet

Forskerinterview om iPS-celler

Poul Hyttel er professor ved Københavns Universitet og forsker i stamceller. I videoen fortæller han om, hvordan man kan udtage en hudprøve fra en patient med arvelig demens, afspecialisere hudens bindevævsceller til iPS-celler – dvs. "spole dem tilbage" til et stadium så de minder om celler i det tidlige embryon – korrigere iPS-cellerne for den arvelige fejl og derefter specialisere dem til neurale celler, som kan injiceres tilbage ind i patientens hjerne.

Reprogrammering af somatiske celler

Siden Yamanakas forskerhold opdagede, at det var muligt at reprogrammere somatiske celler til inducerede pluripotente stamceller (iPSC'er), ved at overudtrykke kun fire pluripotensgener, er der blevet forsket intensivt i at forbedre metoden og ikke mindst dens effektivitet.

Gå til undervisningsmaterialet

Differentiering af stamceller til nerveceller

Der har længe været et stort ønske om at kunne producere nye organer, som kan bruges til transplantation, uden at skulle matche væv mellem doner og patient. Ligeledes har den begrænsede tilgængelighed af humant hjernevæv, og udfordringerne med at dyrke dette in vitro, gjort det vanskelig at undersøge og udvikle nye behandlinger og lægemidler til neurologiske lidelser såsom Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Gå til undervisningsmaterialet

Etikinterview om stamceller

I hele verden diskuterer man, om det er forsvarligt at forske på embryonale stamceller. Typisk samler diskussionen sig om, hvorvidt embryoner har etisk status, som gør, at man skal udvise respekt for dem og tage hensyn til dem.

Gå til undervisningsmaterialet.

Må man anvende befrugtede æg til forskning?

Menneskelige embryoner anvendes til stamcelleforskning og til at udvikle sygdomsbehandlinger. For nogle udgør det et etisk problem, fordi embryoner er tidlige stadier af mennesker. Debatten om, hvorvidt det bør være tilladt at forske i menneskelige embryoner, bunder i en uenighed om, hvilken etisk status, embryoner har. 

Gå til undervisningsmaterialet

Globalisering og handel med menneskelige æg

Vi lever i dag i en globaliseret verden, og det mærkes også på det bioteknologiske område. I Danmark og de fleste vestlige lande er det forbudt at sælge organer og væv såsom ægceller fra kvinder, der kan bruges til at skabe embryonale stamceller ved såkaldt terapeutisk kloning.

Gå til undervisningsmaterialet

Forskellige syn på befrugtede æg og fostre

Når der i dagens debat om stamcelleforskning er enighed om, at det centrale i diskussionen er spørgsmålet om det befrugtede ægs status, kommer vi nemt til at forestille os, at dette simpelthen er det afgørende – og måske det eneste - hensyn, der skal tages, og at denne etiske diskurs er den eneste plausible vinkel at anlægge på spørgsmålet.

Gå til undervisningsmaterialet