Sygdomsbehandling og designerbørn ved hjælp af genteknologi

Publiceret 07-08-2017
Undervisning

Generne er biologiske koder, som har stor betydning for hvordan din krop ser ud og fungerer. Forskerne har fundet på en ny genteknologi, der måske inden for få år gør det muligt at ”designe” børn: At reparere defekte gener hos mennesker med arvelige sygdomme - og måske også lave forbedringer af raske mennesker. Men bør vi?

I 2015 skete der noget, der skabte enorm debat. Her annoncerede kinesiske forskere, at de for første gang nogensinde havde modificeret generne i menneskelige befrugtede æg. Det viste, at vi måske snart har mulighed for at helbrede arvelige sygdomme. Hvorfor vakte det så meget opsigt?

Kan arvelig sygdom helbredes?

Nogle mennesker har en alvorlig sygdom – eller stor risiko for at få en – fordi der er en fejl i et af deres gener. Det kan være farlige og invaliderende sygdomme som brystkræft, hjernesygdomme eller muskelsygdomme. I mange tilfælde er sygdommene arvelige. Det betyder, at deres børn vil have høj risiko for at få den samme sygdom, fordi de arver det defekte gen.

Forskerne har nu fundet en ny metode, der gør det meget nemmere end tidligere at reparere defekte gener – og dermed helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme. Det var den teknik, såkaldt CRISPR (”krisper”), de kinesiske forskere brugte i 2015 (se Planche 1).

I fremtiden vil teknikken måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil være lidt klogere eller stærkere. Men som vi skal høre, er det ikke så nemt, som det lyder! Og det er heller ikke helt ufarligt.

Genmodifikation i det befrugtede æg

Man har de sidste årtier forsket i at helbrede sygdomme ved at rette på fejlene gennem genmodifikation. Det kalder man for genterapi. I 1990’erne, hvor man begyndte at vide nok om generne til at begynde forskningen, troede mange, at det ville gå hurtigt med at udvikle metoder til at fjerne de fleste sygdomme. Så hurtigt kom det dog ikke til at gå, og det har været meget mere vanskeligt end forudset at udvikle tilstrækkeligt sikre metoder, men i de senere år er man begyndt at se resultater, ikke mindst pga. CRISPR.

Man har også diskuteret, om det på samme måde er muligt at ændre på andre gener, som har betydning for menneskers andre egenskaber, fx styrke, musikalitet eller intelligens – og dermed ”forbedre” på raske menneskers såkaldte ”normalegenskaber” frem for alene sygdomsegenskaber.

Det har dog vist sig vanskeligt at ændre på mennesker gennem genmodifikation, fordi vores egenskaber i de fleste tilfælde involverer mange forskellige gener og desuden påvirkes meget af ens opdragelse og omgivelser. Selv så tilsyneladende enkel en egenskab som kropshøjde er påvirket af hundredvis af gener (se mere om dette på planchen, ”Hvorfor er det svært at ændre...”).

Men hvordan får man ændringen til at nå frem til de millioner af celler, der skal have rettet fejlen – fx ved arvelig brystkræft de celler, brystvævet rummer? Man har fundet ud af, at man kan bruge ufarlige virus, som naturligt har evnen til at flyde med blodet og lande på bestemte celler, hvor de kan sprøjte DNA ind. Normalt ville de sprøjte deres eget DNA ind og på den måde få cellen til at lave flere kopier af sig selv. Men man kan ændre dem, så de i stedet sprøjter et gen ind, en patient mangler, sammen med CRISPR, der kan hjælpe de raske gen ind i cellens arvemasse. Sådanne ”reparationer” vil dog ikke blive givet videre til patientens børn, med mindre virus også når frem til patientens kønsceller (æg- eller sædceller, se Planche 2).

Det kunne man derimod opnå, hvis man rettede fejlen i den allerførste celle – den befrugtede ægcelle (”zygoten” – se Planche 2), der ved at dele sig igen og igen under graviditeten giver ophav til alle kroppens celler. På den måde bliver det nye gen ”automatisk” overført til alle ens celler. Og det vil også blive overført til det, der engang vil blive til kønsceller og dermed til de børn, man måske får en dag. Og videre til deres børn. Og så videre. Fejlen vil være fjernet i al fremtid!

Hvad hvis noget går galt?

Allerede i 1975, da genforskningen for første gang blev diskuteret, var forskerne bekymrede for, at mennesker nu ville manipulere med generne, som styrer hele organismen. De anbefalede, at man skulle forhindre, at der foretages ændringer, der nedarves i alle kommende generationer.

Deres begrundelse var, at man ikke kender nok til de uforudsete konsekvenser af at ændre generne. Det er én ting at ændre ved et menneske efter fødslen (se oven for) – men noget helt andet at gøre det ved et befrugtet æg eller kønscellerne, for her ville ændringerne gå i arv – også ændringer, som måske viste sig på lang sigt at give uforudsete negative bivirkninger.

Det er grunden til, at det dag er forbudt i hele verden at lave genetiske ændringer på æg- og sædceller eller på befrugtede æg (embryoner). Mange lande, heriblandt Danmark, tillader, at man forsker i at genmodificere embryoner, men de må ikke sættes op i en kvindes livmoder, så de kan udvikle sig til et barn.

Med den nye CRISPR-teknik nærmer man sig måske det tidspunkt, hvor man kan rokke ved den stopklods, forskerne og politikere var enige om at sætte i genforskningens ’barndom.’ Teknikken er nemlig langt nemmere og billigere at bruge, og det har gjort, at mange forskere pludselig kan arbejde med at forfine den. Derfor bliver risikoen måske hurtigt så lille, at man igen vil overveje, om man skal forsøge at ændre et sygdomsfremkaldende gen i befrugtede æg, så et kommende barn kan fødes uden sygdommen.

Er grænsen ved at rykke sig?

Men skal man så gøre det? Og hvis ja, skal man så også ændre flere gener hos kommende børn, så de får en lavere sandsynlighed for blive syge? Og hvis man også gør det, skal man så også prøve at ændre kommende børns gener, så de bliver klogere, smukkere, mere sporty eller får et bedre humør? Det er nogle af de etiske spørgsmål, udviklingen rejser igen i disse år.

I forskellige internationale organisationer er man efter de kineske forsøg begyndt at diskutere, om tiden er inde til at se på den grænse, forskerne satte i 1975. Det Etiske Råd diskuterede også i 2016, om man skulle tillade, at man – hvis man får udviklet teknikker, der er præcise og sikre, og det har man ikke endnu – skal tillade, at man fjerner sygdomsgener fra befrugtede æg, så det kommende barn bliver født uden den sygdom, det ellers ville have arvet. Et flertal i rådet var stadig imod at ændre ved kommende børn, men et mindretal fandt ikke, at der er væsentlige forskelle på at tilbyde behandling af alvorlige sygdomme før fremfor efter fødslen, hvis man når frem til at kunne gøre det sikkert nok. Hele rådet var dog enig om, at man ikke bør bruge genteknologi til at forsøge at ændre på andet end sygdomme, så man fx ikke skal prøve at ændre ved egenskaber som intelligens eller udseende. Læs mere i

Udtalelse fra Det Etiske Råd om genetisk modifikation af kommende mennesker

Eksempler på egenskaber, man kan ændre gennem genteknologi

  • Brystkræftrisiko: Visse varianter af BRCA1- og BRCA2-generne giver ofte brystkræft. Hyppigheden af dem i den danske befolkning er på anslået 1 %
  • Cystisk fibrose: Visse ændringer i CFTR-genet giver cystisk fibrose, såfremt man arver en ændret (defekt) variant fra både mor og far. Én ud af 30 danskere har arvet et defekt CFTR-gen fra enten mor eller far og er dermed rask ”bærer” af genet
  • HIV-modtagelighed: Visse ændringer i CCR5-genet gør mennesker immune over for den seksuelt overførte virussygdom HIV. Genet findes i øvrigt naturligt i 10 % af den europæiske befolkning. Hvis man indsatte immun-genet i dem, der ikke er naturligt immune, fungerer genmodifikationen altså som en slags ”genetisk vaccination” imod HIV-sygdommen. Andre gener beskytter – mere eller mindre – imod andre sygdomme

Arv eller miljø?

Selvom man nu ved mere om generne, kan det være svært at sige, hvornår sygdom skyldes gener, og hvornår de skyldes levemåde eller omgivelser. Mange genetiske defekter er desuden ikke arvelige, men opstår ”spontant” i fosteret eller senere i livet. Fx kan hudkræft skyldes genetiske ændringer forårsaget af solens UV-stråling.

Forstå mere om, hvordan dine egenskaber hænger sammen med dine gener - og den mad du spiser, motion og andre påvirkninger af din krop i Organismen – og læs mere om, hvorfor det komplicerede samspil skaber etiske dilemmaer, når man vil bruge genetiske tests.

Hvor går grænsen mellem normale og sygdomsegenskaber?

Mange sikker vil være enige i, at det vil være mere ok at forsøge at fjerne anlæg for sygdomme ved hjælp af genteknologi end at bruge den til at forbedre normale egenskaber som fx højde. Men i praksis kan det være svært at trække en helt fast grænse mellem, hvad der er ”sygdom”, og hvad der er ”normalt”. Er det fx en sygdom at have flyveører eller at være meget lille af vækst? Det kan jo diskuteres, men begge dele kan være lige så generende som mange sygdomme, og vi behandler også tilstandene på hospitalerne. Det kan være en sygdom at være meget deprimeret, og der findes piller, som kan hjælpe på sygdommen. Men også mennesker, som ikke er egentligt deprimerede, men måske bare for det meste er i dårligt humør og sure, kan nogle gange have effekt af medicinen. Spørgsmålet er, om det så er sygdomsbehandling, eller om man behandler helt normale egenskaber, hvis man giver medicin til sådanne mennesker?

Herfra er der en glidende overgang til mennesker, som slet ikke er syge, men bare ønsker behandling for bedre at kunne koncentrere sig til eksamen, få større muskler for at præstere bedre sportsresultater eller blive opereret for at få større bryster. Den type forbedringer af normale egenskaber kalder man for enhancement, og nogle forestiller sig som nævnt, at genteknologien med tiden også vil kunne bruges til det. Men det ligger i givet fald langt ude i fremtiden.

Det er én ting at risikere uforudsete langtidsvirkninger for at forhindre en person i at blive syg. Det er en anden ting at gøre det for at ændre ved normale egenskaber. Nogen mener ikke, vi bør ændre ved normale egenskaber overhovedet, for det kan føre til et kapløb om at få nogle bestemte egenskaber, så vi alle ender med at ligne hinanden. Andre mener, det kun er retfærdigt, hvis man kan gøre alle lige kloge eller smukke, for hvorfor skal nogen have fordele, bare fordi de har været heldige i det genetiske lotteri. Hvad mener du?

I næste afsnit kan du læse mere om forskningen i at behandle sygdomme og normale egenskaber med genmanipulation. I interviewet med genforskerne Laura Ryø og Jacob Giehm Mikkelsen beskriver de, hvordan de bruger CRISPR til at undersøge arvelige sygdomme. I det sidste afsnit diskuterer etikerne Klemens Kappel og Peter Øhrstrøm de etiske dilemmaer, brugen af genmodifikation af mennesker rejser.

Opgave

Hvilke fordele og ulemper er der ved at genmodificere i den befrugtede ægcelle henholdsvis det udvoksede individ? Hent opgaveark

Hjælp til dig

Når du læser videre, kan det være en fordel for dig at vide lidt om, hvad gener, DNA og kromosomer er.

Få overblik her

Baby

Styr på etikken?

Mens du læser teksten, så tænk over om du synes, at der findes gode argumenter imod at behandle mennesker med arvelig sygdom ved at genmodificere på de befrugtede æg. Afprøv dine argumenter på din sidemand.

Pille

Styr på etikken?

Bør man bruge genmodifikation til at udbedre genetiske defekter? Læs hvad to etikere mener i etikinterviewet om genterapi og forbedringer

Hvad findes der af andre muligheder for at undgå arvelig sygdom – og hvilke etiske spørgsmål rejser de? Lær mere i materialet Ønskebarn

Indhold på siden