Sammenhængen mellem kødspisning, klimaforandringer og fødevarekrise

De fleste eksperter er i dag enige om, at temperaturen stiger over hele kloden. Klimaforandringerne fører ikke kun til stigende temperaturer, men også til ændrede nedbørsmønstre, mere ekstremt vejr og stigende vandstande i havene. Det kan føre til, at lavtliggende områder, som for eksempel Bangladesh oversvømmes. Det vil gøre det svært for millioner af mennesker, især i udviklingslandene at dyrke jorden, så de kan få mad.

Det sker i en situation, hvor der igen er ved at opstå mangel på fødevarer globalt set. Verden blev i 2007 ramt af en fødevarekrise, hvor fødevarepriserne steg med 39 % alene fra februar 2007 til samme tidspunkt i 2008. I 2010-11 har vi igen oplevet stigende fødevarepriser. Det har mange årsager, blandt andet ødelagte høstudbytter i mange lande på grund af ekstremt vejr, men også befolkningstilvæksten er en væsentlig grund. FN har beregnet, at verdens befolkning vil stige med næsten 50 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,1 mia. i 2050. Det vil kræve en forøgelse af verdens fødevareproduktion på 70 % i år 2050 ifølge beregninger fra FN's landbrugsorganisation, FAO. Det har gjort fødevaresikkerhed til et tema i internationale organisationer.

VERDENS BEFOLKNING: Diagrammet viser, hvordan verdens befolkning vil stige i frem til år 2050.

Samtidig oplever store udviklingslande som Indien og Kina i disse år økonomisk fremgang, så befolkningernes indkomster stiger, og de får mulighed for at købe kød, hvor de tidligere har levet hovedsaligt vegetarisk. Da der går 7 kg korn til at producere 1 kg oksekød, 4 kg korn til at producere 1 kg svinekød og 2 kg korn til at producere 1 kg fjerkræ, kan der brødfødes betydeligt færre kødspisere end vegetarer på det samme areal.

På grund af disse udviklinger er fødevaresikkerhed blevet et tema i internationale organisationer. FAO og OECD udtrykker det sådan:
En underliggende betænkelighed i dialogen om fødevaresikkerhed er, hvorvidt industrien vil være i stand til at imødekomme den voksende efterspørgsel på fødevarer, som vil være resultatet af en global befolkning på 9 mia. i 2050. Nylige beregninger viser, at udbuddet af fødevarer i udviklingslandene skal vokse med næsten 60 % i 2030 og fordobles i 2050, svarende til henholdsvis 42 % og 70 % vækst i den globale fødevareproduktion. Vil voksende fødevarepriser drive større dele af verdens befolkning ud i fattigdom og sult? Kan industrien producere næsten 50 % flere fødevarer i 2030 og fordoble produktionen i 2050? Hvor store ubrugte land- og vandressourcer er der? Vil nye teknologier gøre os i stand til at bruge ressourcerne mere effektivt og forøge produktiviteten? Hvordan vil klimaforandringerne påvirke forskellige regioner i verden?(OECD-FAO. 2009. Agricultural Outlook 2009-2018, p. 53 ff.)

Der er tale om en stor udfordring, og under alle omstændigheder forventer the International Food Policy Research Institute prisstigninger på mellem 40 % og 72 % for de vigtigste fødevarer frem mod 2050.

Klimakrisen og fødevarekrisen hænger altså sammen på den måde, at klimaforandringerne har en forstærkende virkning på problemerne med at brødføde verdens befolkning, fordi den globale opvarmning ødelægger mange dyrkbare arealer, især i ulandene. Klimaforandringerne skyldes udledning af drivhusgasser, og det er de rige lande, som især udleder drivhusgasserne, men de fattige lande der mærker konsekvenserne i form af faldende landbrugsproduktion som følge af ødelæggelserne af de dyrkbare områder. Og vores valg af fødevarer spiller en stor rolle for, hvor mange drivhusgasser, vi udleder.

Fødevarernes klimabelastning

Mellem 20 % og 30 % af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion og forbrug af vores fødevarer. Det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan nedbringe disse udledninger, for Danmark har i EU forpligtet sig til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 20 % inden 2020.
Inden for fødevarerne er det især kødproduktionen – og i særlig grad kvægproduktionen – der belaster miljøet. Landbrugsdyrene er ansvarlige for 18 % af verdens drivhusgasudledning, hvilket er en større andel end fra hele transporten til vands, til lands og i luften. For Europas vedkommende er det samlede forbrug af kød og kødprodukter ansvarlig for ca. 4-12 % af vores bidrag til den globale opvarmning. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har mælk, smør og ost de næsthøjeste klimabelastninger, mens de plantebaserede fødevarer som frilandsgrøntsager, mel, gryn og brød belaster miljøet mindst.

Fødevarer kg CO2-ækv./kg

FØDEVARERS KLIMABELASTNING: Tabellen viser klimaaftryk (effekt på den globale opvarmning) fra produktion af 1 kg produkt inkl. alle led i værdikæden indtil varen ligger på hylden eller i køledisken i supermarkedet, angivet i kg CO2-ækvivalenter pr. 1 kg produkt.
Kilde: Notat om Fødevarernes klimaaftryk fra Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008.

Når man skal beregne de enkelte fødevarers klimaaftryk, altså deres bidrag til den globale opvarmning, opgøres det oftest, som i tabellen, i enheden kg CO2-ækvivalenter pr. produceret enhed af varen. De emissioner, der medregnes, er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Da metan er 25 gange mere effektiv til at holde på varmen i atmosfæren end CO2, svarer 1 kg metan til 25 kg CO2-ækvivalenter, men 1 kg lattergas kommer helt op på 298 kg CO2-ækvivalenter. Man ser ofte på drivhusgasudledningerne i et livscyklusperspektiv. Det vil sige, at man medtager alle udledninger i hele produktionskæden "fra vugge til grav".

Vores valg af fødevarer har altså stor betydning for, hvor meget produktionen påvirker klimaet. Generelt er det sådan, at hvis vi spiser meget kød, og især meget oksekød, belaster det klimaet en hel del mere, end hvis vi spiser plantebaseret mad.

Kød er altså den gruppe af fødevarer, der belaster klimaet mest, og oksekøds klimabelastning er 4-8 gange større end klimabelastningen fra produktion af svine- og kyllingekød. Det skyldes blandt andet, at udledningen af metan fra drøvtyggernes (kvæg og får) fordøjelsessystem er langt større end metanudledningen fra de énmavede dyrs (svin og fjerkræ) fordøjelse.

Fødevarernes belastning af andre ressourcer

Kvæghold er ikke bare en stor bidragyder til udslip af drivhusgasser. På verdensplan lægger kvægdriften beslag på store vand- og landressourcer, og belaster miljøet og biodiversiteten. 26 % af klodens isfri overflade er henlagt til græsningsarealer til især kvæg og yderligere 33 % går til at dyrke foder. Af al dyrket landbrugsjord bruges 70 % til husdyravl. Selv om kvæghold også anvendes til afgræsning i forbindelse med naturpleje og på ekstensive arealer, og disse kreaturer i nogle tilfælde ikke modtager supplerende foder, er det en forsvindende lille del af kvægproduktionen, der foregår på denne måde i vores del af verden.

Med den stigende kødproduktion fældes store områder med skov for at få plads til græsningsarealer og jord til at dyrke foder til kvæget. Det kulstof (C), som ellers er bundet i skovene, frigives blandt andet som CO2 når træerne fældes, og græs og de almindelige foderafgrøder kan ikke binde tilnærmelsesvis så megen CO2, som træerne. Det er især i Latinamerika, skovfældningen sker, her er 70 % af de tidligere skovområder i Amazonas nu omdannet til græsningsarealer og en stor resterende del bruges til dyrkning af foder.

En anden knap ressource er vand. Verden er på vej mod omfattende mangel på drikkevand, og 64% af verdens befolkning forventes at leve i områder med vandmangel i 2050. Også her spiller kvægopdræt en stor rolle, idet over 8 % af det humane vandforbrug går til kvægopdræt. Det skal dog ses i sammenhæng med, at landbruget som helhed bruger 70 % af det ferskvand, mennesker har adgang til globalt set, og at efterspørgslen kunne stige med 30 % i 2030 samtidig med, at efterspørgslen efter drikkevand og vand til andre formål kan stige med 35-60 % i 2030. Landbruget må altså nedsætte sit vandforbrug kraftigt i de kommende år, herunder den del, der går til kvægopdræt.

Hvordan kan vi spise mere klimavenligt?

Den samlede klimabelastning fra en typisk dansk kost er på ca. 3-4 ton CO2 om året, hvilket svarer til ca. 20 % af den udledning, en gennemsnitsdanskers hvert år belaster klimaet med. Heraf stammer en meget stor del fra forbruget af produkter fra dyr (kød, ost og mælk), og det største enkeltbidrag kommer fra oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2 om året. Beregninger viser, at klimabelastningen fra en danskers fødevareforbrug vil kunne nedbringes med ca. 1,9 ton CO2 om året gennem en kombination af at produktionen af mad forbedres, så der udledes mindre CO2, og at vi spiser anderledes.

Vi kan altså gøre en stor forskel på både klima- og fødevarekrisen gennem den mad, vi vælger at spise. Det er muligt at reducere fødevarernes klimaaftryk betragteligt, blandt andet ved at følge nogle ret enkle kostråd. En mere klimavenlig kost indeholder flere vegetabilske og færre animalske produkter. Afgrøder dyrket på friland i lokalområdet har generelt en meget lav klimabelastning, men i gruppen af produkter, der belaster klimaet mindst, findes også en del, der er transporteret langt med båd – men ikke med fly. Blandt de animalske produkter belaster oksekød klimaet 3-4 gange mere end svinekød og kylling (afhængigt af produktionsmåden).