Anvendelse af en rugemorkan komme på tale af forskellige grunde. Det kan være, at den kvinde, der ønsker sig et barn, af medicinske grunde ikke kan gennemføre en graviditet, fordi hendes livmoder er misdannet eller skadet, fx som følge af behandling for kræft. Nogle kvinder er født med fungerende æggestokke men uden fungerende livmoder og kan derfor levere æg, der kan befrugtes og lægges op i en livmoder på en anden kvinde. Det kan også være en enlig mand eller fx et homoseksuelt par, der ønsker sig børn med hjælp fra en rugemor.
Begreber og teknikker
Der er to former for surrogatmoderskab:
- Traditionelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen er genetisk mor til barnet, enten ved naturmetoden eller ved at hun insemineres med den planlagte fars sæd (eller sæddonor)
- Gestationelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke leverer ægget, som enten stammer fra den planlagte mor eller fra en ægdonor.
Man skelner mellem altruistisk surrogatmoderskab, hvor man gør det gratis, og kommercielt surrogatmoderskab, hvor man får penge for det.
Hvad må man?
Surrogatmoderskab er forbudt i de fleste lande, heriblandt Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Mexico, Sverige, Schweiz og nogle amerikanske stater. Andre lande, fx Storbritannien, tillader altruistisk surrogatmoderskab, mens endnu andre lande, heriblandt Danmark, ikke forhindrer, at det lader sig gennemføre i helt afgrænsede situationer – nemlig hvor rugemoderen selv er genetisk ophav til barnet, graviditeten gennemføres ved hjælp af en privat udført insemination med mandens sæd, og der er tale om en ikke-kommerciel aftale.
Lande, som tillader kommercielt surrogatmoderskab, er fx Georgien, Indien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine og 18 stater i USA.
Rugemødre i udlandet
Der er i de sidste årtier sket en vækst i såkaldt cross-border surrogacy, som er kommercielt rugemoderskab på tværs af grænserne.
Udviklingen af teknikker, især IVF, har gjort det muligt, at surrogatmødre kan føde børn, som en eller begge de sociale forældre også er genetiske forældre til. Internettet har muliggjort, at indbyggere i rige lande let kan finde frem til surrogatmødre og klinikker i lande med mindre restriktiv lovgivning. Og billige flyrejser har gjort det muligt at rejse til lande, hvor der er mange kvinder, som på grund af fattigdom er villige til at påtage sig at gennemføre graviditeten mod betaling.
Ofte anerkender de sociale forældres hjemland ikke denne type forældreskab, hvilket i de senere år har ført til en række retssager i forskellige lande, som har givet de sociale forældre – og i sidste ende barnet – store problemer. Hvis de planlagte forældres hjemland ikke vil anerkende forældreskabet og barnets statsborgerskab, kan barnet ende med at være forældreløst og uden statsborgerskab.
Et antal danskere vælger hvert år at benytte sig af surrogatmødre i udlandet, men det nøjagtige tal kendes ikke. Der opstår en række dilemmaer for myndighederne i forhold til håndtering af sager med danskere, der ønsker at hjembringe børn født af kommercielle surrogatmødre til Danmark. Sanktioner i form af nægtelse af anerkendelse af forældreskabet til barnet vil have den uønskede konsekvens, at de vil ramme barnet hårdere end forældrene, fordi det risikerer at stå uden legale forældre og statsborgerskab. Omvendt kan manglende sanktioneringer i en vis forstand siges at udgøre en accept af kommercielt surrogatmoderskab. Dette rummer både etiske og juridiske dilemmaer.
De etiske overvejelser
Rugemoderskab har altid været en kontroversiel og omdiskuteret praksis, hvad enten der er tale om altruistisk eller kommercielt rugemoderskab, og hvad enten rugemoderen er fra de kommende forældres hjemland eller fra et andet land. Nogle af de væsentligste argumenter i debatten kan du finde herunder:
Udnyttelse
Et gennemgående tema i debatten om rugemoderskab er, at rugemødrene alene accepterer at indgå i aftalen om rugemoderskab, fordi de i udgangspunktet befinder sig i en sårbar eller udsat situation. Det kan gælde både i forbindelse med kommercielle og altruistiske aftaler.
I forbindelse med altruistiske aftaler kan tankegangen fx være, at den kommende rugemoder har svært ved at sige fra over for en veninde eller en slægtning, der beder hende om at gøre sig en tjeneste. Hvis det er venindens eller slægtningens sidste og eneste realistiske mulighed for at få et barn, kan kvinden måske føle sig presset til at deltage i arrangementet, selv om hun egentlig helst ville være fri og måske endda synes, at hun faktisk burde sige fra.
Udnyttelsesargumentet kan også benyttes i tilknytning til kommercielle aftaler, hvor det som oftest er den kommende rugemoders dårlige økonomiske situation, der udgør begrundelsen for, at der er tale om udnyttelse. Argumentet er således, at kvinden kun accepterer aftalen eller betingelserne for aftalen, fordi hun er dårligt stillet. Hvis hun havde været bedre stillet, ville hun enten helt have undladt at være rugemor eller have krævet en højere betaling.
Værdighed
Værdighedsbegrebet er vanskeligt at definere præcist. Det kan gøre det vanskeligt at svare på, om netop kommercielt rugemoderskab er uværdigt for rugemoderen.
Om andre behandles uværdigt, er derfor ifølge Kant ikke et spørgsmål om enten-eller, det er snarere et spørgsmål om grader. I nogle tilfælde er det måske indlysende for de fleste, at en kommerciel rugemoder behandles uværdigt, fordi hun i meget stor udstrækning behandles som et middel til at frembringe et barn.
Problemet for de meget fattige kvinder i fx Indien er dog ofte, at de ikke har alternative handlemuligheder, de selv opfatter som bedre. Måske er deres eneste anden mulighed for at få en indkomst fx at tage arbejde på en fabrik, som fremstiller billige cowboybukser til forbrugere i rige lande. Dette vil ofte være mere nedslidende og lavere lønnet, end jobbet som rugemoder. Mange finder, at kvindens værdighed bedst respekteres, hvis man respekterer hendes ret til at vælge det alternativ, hun selv opfatter som det bedste af de dårlige valgmuligheder, hun har.
Tolkning af et menneskes værdighed er også knyttet sammen med, om personen er i besiddelse af de funktioner og handlemuligheder, vi i almindelighed forbinder med et godt menneskeliv. Værdighed bliver hermed igen ikke til et spørgsmål om enten-eller, men til et spørgsmål om grader. En kommerciel rugemoder kan fx få sin kropslige integritet krænket i større eller mindre grad, hvilket også gælder i forhold til hendes personlige frihed. Men samtidig kan det være, at den krænkelse af værdigheden, der for kvinden er forbundet med at være kommerciel rugemoder ”opvejes” af den forøgelse af værdigheden, hun efterfølgende oplever, fordi hun er blevet selvforsørgende og kan give sine børn en uddannelse.
Barnets tarv og opfattelsen af børn
Et centralt hensyn til både anvendelse af rugemødre og andre teknikker anvendt ved reproduktion er hensynet til det barn, der kommer ud af at benytte diverse teknikker. De fleste er enige om, at hensynet til barnet påkalder sig en særlig opmærksomhed. Det er imidlertid ikke helt klart, hvad det vil sige at tage hensyn til barnets tarv.
I den ene ende af skalaen mener nogle, at det af hensyn til barnet kun kan være forkert at bringe det til verden, hvis alternativet – nemlig at det ikke kommer til at eksistere – er mere attraktivt. I så fald vil det stort set altid være godt for barnet at blive født. I den anden ende af skalaen mener nogle, at det kun er acceptabelt at bringe et barn til verden ved hjælp af en rugemor, hvis det fødes til helt optimale livsbetingelser. Imellem disse yderpunkter kan man anvende en række andre kriterier, fx at barnet som minimum skal have normale livsbetingelser, at forældrene skal være i stand til at forsørge det selv, eller man kan forsøge at anvende de kriterier, der gælder for tvangsfjernelse eller for adoption.
En ting er imidlertid at se på det enkelte barns forventelige livsmuligheder. Noget andet er at forholde sig til, om dette at anvende kommerciel rugemor kan medvirke til at ændre opfattelsen af børn og dette at få børn i negativ retning.
Nogle frygter, at betaling kan skabe en række underforståede forventninger, fx ”at man får noget for pengene”, ”at man bliver betalt for sit arbejde”, eller ”at kvaliteten af arbejdet forventes at være i orden”. Man kender til et eksempel på, at et par, der havde bestilt et barn, ikke ønskede det efter fødslen, fordi det ikke indfriede deres forventninger. Nogle frygter, at hvis man åbner for rugemoderskab, vil man fremme en opfattelse af børn som varer, og rugemødre som leverandører, man kan stille krav til.