Reproduktiv og terapeutisk kloning

Efter Dolly er vi blevet klar over, at liv kan startes ved at om programmere en hvilken som helst celle i kroppen. Og at dyr – og måske en dag mennesker – kan blive til som genetiske kopier af en anden, som lever eller har levet. Men "Dolly-teknikken" kan også bruges til at lave specialiserede celler om til embryonale stamceller, som kan bruges i stamcelle­forskningen.

Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden, i stedet for som en blanding af arvemassen fra en æg- og en sædcelle. I stedet for at få halvdelen af arvematerialet fra moderen og halvdelen fra faderen – en unik blanding, som ingen andre har – er klonen altså en genetisk kopi af en anden organisme.

På en måde er kloning ikke noget nyt – man har altid kendt til den form for kloning, hvor et befrugtet æg i livmoderen splitter sig i to dele, som udvikler sig til to individer, der altså har samme arvemasse. Det sker hver dag, for det er sådan, énæggede tvillinger opstår. De énæggede tvillinger er faktisk kopier af hinanden, for når de bliver født, har de samme gensammensætning. Man kan bare ikke sige, at der er en original og en kopi.

Måske derfor har den form for kloning aldrig fået så megen opmærksomhed. Men det, der for alvor satte kloning på dagsordenen, var et lille klonet får, Dolly, som blev præsenteret for os alle sammen i 1997. Dolly fik hele verden til at knibe sig i armen, for hun var noget helt specielt, hun var en genetisk kopi af sin mor, skabt af en omprogrammeret celle fra sin mors yver.

Kloning med kernetransplantation

Før Dolly troede vi, at liv kun kunne starte, sådan som du er startet, ved at en ægcelle og en sædcelle smelter sammen. De bliver til et befrugtet æg, som deler sig og bliver til sådan én som dig.

Men Dolly – og efter hende mange andre dyr - er skabt ved hjælp af kerne­transplantation. Det gøres ved at tage kernen ud af en celle, som godt kan være en færdig­udviklet celle fra kroppen. I Dollys tilfælde var det jo en celle fra hendes mors yver. Denne kropscelle sættes ind i en ægcelle, som på forhånd er blevet tømt for sit indhold. Ved hjælp af de rigtige kemikalier og et elektrisk stød kan denne nye, forenede celle bringes til at tro, at den er et befrugtet æg. Det vil sige, man får kropscellen til at glemme, at den har specialiseret sig til for eksempel en hudcelle, og stiller den tilbage til start­positionen, det "befrugtede" æg.

Dette æg begynder at dele sig og udvikle sig til et embryon. I starten består det af de celler, som kaldes embryonale stamceller, og som kan udvikle sig til alle celletyper i hele kroppen. Hvis embryonet får lov at udvikle sig videre, begynder cellerne at specialisere sig. De bliver først til mere specialiserede stamceller og – efterhånden som fosteret udvikler sig – til specialiserede kropsceller. På dyr er det lykkedes at få sådanne kernetransplanterede embryoner til at udvikle sig til et nyt individ ved at opsætte dem i en rugemors livmoder. Fx blev Dolly altså på den måde klonet af en celle fra hendes "mors" (eller tvillings) yver.

Ved kloning med kernetransplantation frembringes altså et individ, som er en kopi af den klonede organismes arvemasse. En genetisk kopi af en allerede eksisterende original.

Indtil Dolly troede vi også, at når en celle i kroppen først var specialiseret til for eksempel en hudcelle, så var det uigenkaldeligt. Så ville den være en kropscelle resten af sin levetid. Det har kernetransplantationsteknikken modbevist, og det er en banebrydende ny erkendelse, som allerede har fået revolutionerende betydning for forskernes biologiske forståelse.
Teknikken er dog stadig meget usikker, og det er kun en meget lille del af klonerne, der udvikler sig normalt.

Det er én af grundene til, at stort set alle forskere mener, at det, man kalder reproduktiv kloning, vil være alt for risikabelt at forsøge på mennesker. Altså kloning som skal føre til skabelsen af et klonet barn. Man kan ikke begynde at eksperimentere med en teknik på mennesker, hvor man risikerer, at største­parten af klonerne – og måske de mødre, som skal føde dem - dør eller bliver handicappede. Derfor er reproduktiv kloning også forbudt i Danmark og i de fleste andre lande i verden.

Der er faktisk usædvanlig stor enighed i hele verden om, at man skal afholde sig fra reproduktiv kloning. FN vedtog den 8. marts 2005 en deklaration mod kloning, som godt halvdelen af medlemslandene stemte for. Den ville formentlig kunne have fået opbakning fra stort set alle lande, hvis den kun havde handlet om reproduktiv kloning, som alle er imod. Men når en del lande stemte imod deklarationen, var det fordi, den også kom til at handle om det, der hedder terapeutisk kloning, som en del lande har tilladt eller kunne finde på at tillade.

Terapeutisk kloning

I og med at kernetransplantation kan bruges til at nulstille specialiserede celler, kan den også bruges til en anden form for kloning, som man kalder terapeutisk kloning. Terapeutisk kloning går ikke ud på at skabe et nyt individ, men kun embryoner, som kan bruges i stamcelleforskningen.

Ideen er at "genføde" en celle fra kroppen på en patient, som har brug for reparationsvæv – fx celler, som kunne producere insulin til sukkersyge. Hvis man nemlig kunne frembringe et embryon ud fra én af patientens celler, ville det jo have samme gensammensætning, som han har. Så kunne man udtage embryonale stamceller fra dette embryon. Disse stamceller kunne man måske styre til at blive til væv – eller på sigt måske et helt organ – som patienten manglede. Og fordi vævet var dyrket af patientens egne celler, ville vedkommendes krop ikke afstøde det. Det vil derimod ske, hvis vævet kommer fra et andet menneske.

Det er i de fleste Europæiske lande – deriblandt Danmark – forbudt at frembringe stamceller ved hjælp af kernetransplantation. Lovgiverne har dermed signaleret, at de finder det etisk forkert at frembringe et embryon på den måde, kun for at kunne bruge det til forskning. Men i nogle lande – blandt andre Storbritannien, Sverige, Belgien og en række asiatiske lande – er det tilladt. Der bliver altså forsket i terapeutisk kloning, men det har vist sig, at menneskeceller ikke så let lader sig klone. I 2004 bekendtgjorde en koreansk stamcelleforsker, Woo Suk Hwang, at det var lykkedes ham og hans kolleger at klone menneskelige stamceller, men i slutningen af 2005 fandt en undrende verden ud af, at hans resultater var svindel. Så indtil videre mangler vi stadig at se, om menneskelige celler overhovedet kan klones ved hjælp af kernetransplantation.

Læs om FN's deklaration mod kloning > (eksternt link på engelsk)

Læs om skandalen om den koreanske stamcelleforsker, som svindlede med resultaterne af sine forsøg på at klone menneskeceller > (eksternt link op engelsk)