Opgaver

Publiceret 16-06-2011
Undervisning

Læs teksterne om genmodificerede planter og vælg mellem opgaverne her på siden

Opgave 1: GMO og etik

I etikinterviewet diskuterer etikerne blandt andet de fordele, vi kan opnå ved at genmodificere planter er gode nok til at vi bør satse på dem. Læs teksten Etikinterview og se så på denne opgave.

Gener har stor betydning for de egenskaber vi har – og alle andre organismer har. Det kender man fx fra, at folk der er gode til at spille fodbold ofte har forældre, der er gode til at spille fodbold (men ikke altid!). Du kan sikkert tænke på nogle egenskaber, du ville ønske, du havde, eller som du ville ønske, at nogen, du kender havde.

På samme måde er landmænd interesserede i, at planterne har præcis de egenskaber, der giver dem de kvaliteter, vi forbrugere efterspørger.

  1. Prøv at tænke på, hvad der betyder noget for dig, ved den mad, I køber i din familie – fx kirsebær, æbler, mel, gulerødder, kartofler…? Hvor meget lægger du fx vægt på disse egenskaber:
    • Sundhed?
    • Smag, konsistens?
    • Farve, udseende?
    • Hensyn til miljøet?
    • Prisen?
    • Andet?
  2. Hvis du forestiller dig, at vi kun har råd til at udvikle én GMO, hvilke slags egenskaber mener du så er vigtigst: En der mest forbedrer livskvaliteten for vesterlændinge (fx forebygger hjerte-/karsygdomme); en der mest forbedrer livskvaliteten i den tredje verden (fx bedre kan modstå tørke og oversvømmelse) eller en der forebygger klimaproblemer (fx energiafgrøder)?
  3. Det kan koste mange millioner kroner at udvikle blot én GMO og gøre den klar til salg. Hvis afrikanske bønder var bedre hjulpet ved, at det beløb blev brugt til fx at købe traktorer til dem, ville det så være uetisk at bruge penge på at udvikle GMO'er til dem?
    • Mickey Gjerris mener, at GMO'er er unaturlige. Hvor vigtigt oplever du, at det er, at fx din mad er lavet på en naturlig måde? Og hvad betyder ”naturlig” for dig?Er der måder at producere fødevarer på, som du anser for at være uetiske?

Opgave 2: GMO mod sult og klimaproblemer?

I Afrika sulter hvert tredje barn - hjælp! Den overskrift kan man læse inde på Læger uden Grænsers hjemmeside. Læs teksten Introduktion, og se så på denne opgave

Det vil mange mennesker i Europa gerne hjælpe med, og hvert år samler vi danskere mange millioner kroner ind til de sultende børn i Afrika. Men findes der ikke også andre måder at sørge for, at de afrikanske børn ikke kom til at sulte?

En af grundene til, at der nogle gange opstår hungerkatastrofer i Afrika, er, at der nogle år falder alt for lidt regn. Hvis nu man genmodificerede en plante, sådan at den kan vokse i Afrika, også selvom der kommer tørke – ville afrikanerne så ikke være bedre stillet?

  • Hvis man skulle genmodificere en plante, så den kunne overleve under tørkeforhold, hvilken skulle man så vælge? Gulerødder, majs, hvede – eller noget helt andet?

Beskriv dit forslag så grundigt som muligt ved at undersøge Afrika's forhold. Det kunne handle om, hvilke planter der har nemt ved at gro, om hvilke stoffer, der mangler i ernæringen, eller om hvilken jord eller hvordan klimaet er i en bestemt region. Fokuser gerne på en bestemt region af Afrika – der kan være stor forskel fra syd til nord og vest til øst.

  • Sammenlign efterfølgende dit forslag med klassens andre forslag.
  • Afslut med at drøfte, om de kendte negative risici, der er ved at genmodificere, skal veje tungere end muligheden for måske at kunne redde afrikanske børn – givet at vi endnu ikke kan vide, om vi kan få teknologien til at virke.

Opgave 3: GMO mod overvægt?

I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge i Danmark tredoblet. Læs teksten Introduktion, og se så på denne opgave

I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge i Danmark tredoblet. Det anslås, at omkring 160.000 danske børn og unge vejer for meget. Heraf er cirka 60.000 svært overvægtige. Overvægt hos børn og unge er en epidemi både i Danmark og på verdensplan.

Som du kan læse, så er statistikken for overvægtige børn og unge ikke så gode på landsplan for dig og dine kammerater.

Meget tyder på, at problemerne mest skyldes en forkert kost kombineret med for lidt motion. Men du kan være med til at løse situationen!

  1. I denne opgave skal du, ud fra det du har læst i teksten om GMO, finde på en plante, vi spiser, som du mener, at man ved at genmodificere, kunne afhjælpe vores fedmeproblemer med. Husk at være grundig i din redegørelse for, hvorfor dit forslag vil have stor effekt.
  2. Kan du komme i tanker om andre måder at bekæmpe fedmeepidemien på, og synes du, at de er bedre eller dårligere løsninger end at forsøge at genmodificere på planterne? Det kunne handle om:
    • Hvor får man på sigt den bedste effekt i forhold til, hvad forskellige løsninger koster?
    • Hvad kan du umiddelbart se af andre ulemper og fordele ved forskellige løsninger?

Opgave 4: Er der risici ved at bruge genmodifikation til at forbedre planter?

Teksten Introduktion kommer ind på, om GMO er risikabelt. Når du har læst den, så se på denne opgave

  1. Nævn tre eksempler på, hvad der kunne gå galt, hvis man dyrker GMO.
  2. Kan du komme i tanker om ting, der historisk set er gået galt, når man gennem de sidste mange hundrede år har indført nye ting/produkter/opfindelser? For eksempel:Bile
    • Tobak
    • Sprøjtegift mod ukrudt på markerne
    • Atomkraft
  3. Er der nogle af ovennævnte "tiltag", du synes, man burde have forbudt?
    • Hvad havde ulemperne været ved at forbyde dem?
  4. Tror du, at fx alkohol eller biler var blevet forbudt i dag, hvis de kun lige var blevet opfundet?
    • Hvordan passer argumenterne mod GMO på dem?
    • Kan du få øje på argumenter, der gør det rimeligt at sige, at man skal være mere varsom med GMO end med de andre ting? Det kunne handle om:
    • Hvor sikre er vi på, at GMO'er er ufarlige?
    • Hvor godt kan vi klare os uden bestemte GMO'er?
    • Hvor sikre kan vi være på, at GMO ikke med tiden kan gøre stor nytte?

Opgave 5: Fordele og ulemper ved genmodificerede afgrøder

Når nu du har læst teksterne IntroduktionForskerinterview (filmklip eller tekst) og Etikinterview, så efterlader det materiale dig måske med en fornemmelse af, hvorfor nogle mennesker er for genmodificerede afgrøder (GMO), og hvorfor nogle er imod GMO

Besvar spørgsmålene i grupper eller individuelt.

  1. Hvis du skulle fortælle tre fordele ved GMO – hvad skulle disse så være?
  2. Hvis du modsat skulle stille tre ulemper op ved GMO, hvad skulle de så være?
  3. Hvilke af de GMO'er, du har læst om, mener du, er mest vigtig at dyrke, og hvilke mener du er mindst vigtige at dyrke? (se fx skemaet i starten af "GMO - genmodificerede afgrøder")
  4. Hvis du bruger fantasien, kan du måske sagtens komme på idéer til planter, dyr og andre organismer, der kunne forbedres ved at ændre på deres gener. Nogle af forbedringerne er måske så oplagte, at man ikke engang kan finde modargumenter?

Find så mange argumenter som muligt imod, at man ved genmodifikation indsætter et gen i en plante, der gør, at den ikke visner under tørke. 

Opgave 6: Debatleg for hele klassen

Hvem kan overbevise politikerne? Hvem kan bedst argumentere for eller imod at bruge GMO? Få jeres lærer til at styre slagets gang

Hvem kan overbevise politikerne?

Del klassen op i grupper, der hver skal forestille sig at være en bestemt interessegruppe. Grupperne skal argumentere for, om man bør dyrke GMO i Danmark eller ej. Herunder er forslag til interessegrupper:

  • Forbrugerne i supermarkedet
  • Industrien
  • Konventionelt afgrødedyrkende landmænd
  • Økologiske landmænd
  • Forskere
  • Greenpeace
  • – eller find selv på nogle. Hver gruppe skriver de tre vigtigste argumenter for eller imod for hver gruppe ned.

Grupperne skal nu forestille sig, at de er blevet inviteret til en rundbordssamtale i Folketinget, hvor de ved at fremføre deres argumenter og krav, og kommentere på hinandens, skal opnå et godt resultat. Læreren kan være politikeren, der skal overbevises.
Bed derefter eleverne om at formulere, hvad deres personlige holdning er, og se så på argumenterne igen: Hvis argumenter fra ”rundbordssamtalen” er bedst, og hvilke dårligst – og hvorfor?

For eller imod?

Når alle I klassen har læst teksterne om "GMO - genmodificerede afgrøder", "Interview med genetiker, Thomas Didion" og "Interview om GMO", deler I klassen tilfældigt op i to grupper. Grupperne placerer sig i hver sin side af klassen.

Én gruppe skal være for GMO og den anden gruppe skal være mod GMO.

Eleverne behøver ikke at være i den gruppe, hvor holdningen stemmer overens med deres egen holdning!

De skal så i klassen argumentere for den holdning, de har påtaget sig, på tværs af klassen. Læreren er ordstyrer.

NB: Det kan være en god idé, at grupperne får 10 minutters forberedelsestid inden debatten starter, for at holdninger og argumenter kan komme på plads og eventuelt nedskrives.

Indhold på siden