Ny anbefaling fra Det Etiske Råd: Sundhedspersonale bør kunne medvirke ved altruistisk surrogatmoderskab i Danmark

Publiceret 24-01-2023

I en ny udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark anbefaler et stort flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd, at sundhedspersonale bør kunne medvirke ved såkaldt altruistisk surrogatmoderskab. Samtidig anbefaler et samlet Etisk Råd, at det ikke bør gøres lettere at praktisere kommercielt surrogatmoderskab - hverken i eller udenfor Danmark.

En fornyet debat omkring surrogatmoderskab herhjemme har givet anledning til, at Det Etiske Råd nu har set nærmere på de etiske overvejelser, som den danske lovgivning omkring surrogatmoderskab giver anledning til.

Som lovgivningen er i dag er der meget begrænsede muligheder for at praktisere surrogatmoderskab i Danmark. Det gælder især for kommercielt surrogatmoderskab, men også ved altruistisk surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke tjener penge på at være surrogatmoder. En af begrænsningerne i dag er, at sundhedspersoner ikke må hjælpe en surrogatmoder med at blive gravid,

Og det er denne del af lovgivningen, som et stort flertal af Det Etiske Råd nu anbefaler ændret, så det bl.a. bliver muligt for sundhedspersoner at medvirke ved altruistisk surrogatmoderskab, på samme måde som det fx er muligt i varierende grad i Storbritannien, Canada og Holland.

Men samtidig mener et enstemmigt råd, at adgangen til kommercielt rugemoderskab ikke bør lempes i Danmark.

Det Etiske Råd anerkender, at surrogatmoderskab for nogle udgør den eneste realistiske mulighed for at få de børn, de ønsker sig. Samtidig peger rådet dog også på, at der er vægtige hensyn til at beskytte kvinder mod udnyttelse og børn mod handel. Udtalelsen er rådets bud på, hvordan disse hensyn bedst muligt balanceres.

”Der er mange problemstillinger, som fletter sig ind i hinanden i debatten om surrogatmoderskab og ligeså mange perspektiver, man er nødt til at se den fra. Surrogatmoderskab har været et af de mest komplekse problemstillinger, Det Etiske Råd har forholdt sig til, i den tid jeg har siddet i rådet. Det er både komplekst og ømtåligt, fordi der er så mange involverede parter, som alle står i en sårbar situation. Surrogatmoderen, de forældre, der brændende ønsker sig et barn, og endelig er der børnene. Der er derfor også mange hensyn, der skal tages. Og når der er børn involveret, er det altid ekstra sårbart. Vores opgave i rådet er at afsøge alle argumenterne og søge at foretage en samlet afvejning af alle de involverede hensyn. Og i den afvejning er det ikke muligt at imødekomme alle hensyn fuldt ud”, siger Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd.

Med offentliggørelsen af udtalelsen om surrogatmoderskab håber Det Etiske Råd på, at den kan bidrage til, at processen med at finde frem til en moderne og tidssvarende regulering af surrogatmoderskab i Danmark, bliver saglig og nuanceret og med en balanceret hensyntagen til alle de parter og interesser, som surrogatmoderskab bringer i spil.

Pressekontakt: Nina Vucina Pedersen, 72 21 66 80 nvp@dketik.dk
Sekretariatet for Det Etiske Råd: kontakt@etiskraad.dk

UDTALELSE: SURROGATMODERSKAB I DANMARK