FAQ: Psykiatri

Det Etiske Råd mener, at brugen af tvang i psykiatrien kan være berettiget. Det skyldes, at patienten på grund af sin sygdom undertiden ikke er i stand til at varetage sine egne interesser. Andre må så tage over, f.eks. ved at sørge for, at patienten får den nødvendige behandling eller undlader at skade sig selv rent fysisk. I andre tilfælde kan tvangen være et nødvendigt middel til at hindre, at patienten på grund af sin sygdom skader andre – det kan være andre patienter eller personalet.

Rådet understreger samtidigt, at brug af tvang altid er en krænkelse af den person, som udsættes for tvang. Derfor skal tvang så vidt muligt undgås. Rådet pointerer, at brugen af tvang altid skal være en undtagelse, og ikke må blive en rutinemæssig løsning på problemer.

Også den skjulte tvang skal undgås. Skjult tvang er f.eks., hvor en patient med verbale midler presses til at gøre noget mod sin vilje, f.eks. ved hjælp af manipulation eller trusler. Også denne form for tvang udgør et overgreb, fordi patientens evne til at træffe beslutninger sættes ud af kraft på grund af den svært gennemskuelige magtudøvelse, den skjulte tvang rummer.

Det Etiske Råd mener, at der er muligheder for at forebygge tvang i psykiatrien, uden at det går ud over kvaliteten af behandling og pleje. En bred effektiv forebyggelsesindsats er efter Rådets opfattelse nødvendig.

En forebyggende indsats kan bl.a. ske ved på afdelingerne at fremme en hensigtsmæssig kultur, der udtrykker en menneskeopfattelse baseret på respekt. Især den måde patienter mødes på og de omgangsformer, der præget miljøet i afdelingen, kan have betydning for anvendelse af tvang. Rådet mener derfor, at en behandlingskultur baseret på en opfattelse af patienten som en ligeværdig person er velegnet til at nedbringe brugen af tvang.

Hvis du er interesseret i at vide mere om vores arbejde med diagnoser, kan du besøge vores temaside om Diagnoser.