Etisk tjekliste

Publiceret 11-10-2016

Tjeklisten rummer opmærksomhedspunkter vedrørende brug af information, rekrutteringsmåde og anbefalinger i sammenhæng med folkesundhedsinterventioner. Se nedenfor, hvordan tjeklisten skal bruges

Formålet med den etiske tjekliste er at hjælpe medarbejdere, beslutningstagere og administratorer i stat, regioner og kommuner med at sikre en etisk forsvarlig påvirkning af borgerne i sammenhæng med folkesundhedsinterventioner, f.eks. informationskampagner eller opsøgende indsatser. Elementerne i tjeklisten er ikke nye, men listen samler en række væsentlige etiske hensyn med det formål at forenkle og forbedre processen med at kontakte borgerne.

Tjeklisten kan være brugbar i forskellige situationer, f.eks.:

  • Udformning af informationsmateriale til borgerne
  • Planlægning, politisk rådgivning og drøftelser om, hvordan borgernes sundhedsvalg bør påvirkes
  • Instruktion eller vejledning til sundhedspersonale om deres dialog med borgerne

Til højre kan du finde den etiske tjekliste i printvenlig version — lige til at putte i brystlommen.

Thomas Ploug

DEN ETISKE TJEKLISTE

Thomas Ploug om den etiske tjekliste.

SE VIDEOEN