Det Etiske Råd støtter, at der indføres en mere liberal lovgivning. Medlemmerne har svært ved at se, at et fravær af genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning. Men der er uenighed om, hvor langt man bør gå. Et af spørgsmålene har været, om en kvinde i et lesbisk par skal kunne donere et æg til sin partner, selv om partneren selv har anvendelige æg. Dette ville gøre det muligt for begge kvinder at føle sig biologisk knyttet til barnet, den ene ved at have båret og født det, den anden ved at have leveret ægget.
Et flertal af Rådets medlemmer mener, at dobbeltdonation alene bør tilbydes på sundhedsfaglig indikation, dvs. i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet. Dette udelukker den ovenfor beskrevne donationsform mellem kvinder i et lesbisk par, medmindre den kvinde, der skal modtage ægget, er infertil eller har en alvorlig arvelig sygdom. Også enlige kvinder, der enten er infertile eller har en alvorlig arvelig sygdom, bør ifølge disse medlemmer have adgang til dobbeltdonation.
Et stort mindretal af Rådets medlemmer tilslutter sig lovliggørelse af dobbeltdonation uafhængigt af, hvilken form for dobbeltdonation der er tale om. Medlemmerne kan ikke få øje på etiske hensyn, der med afgørende vægt taler imod lovliggørelse.
Også en række andre emner end spørgsmålet om lovliggørelse af dobbeltdonation indgår i Rådets udtalelse. Blandt andet diskuteres vigtigheden af at oplyse barnet om, at det er blevet til ved hjælp af donation. I forbindelse med dobbeltdonation er problematikken fordoblet i forhold til andre former for donation af kønsceller. Også spørgsmålet om, hvorvidt en lovliggørelse af dobbeltdonation kan føre til lovliggørelse af rugemoderskab, udgør et tema i udtalelsen. Desuden præsenteres en række af de vigtigste argumenter såvel for som imod lovliggørelse af dobbeltdonation.