Landmænd blev hurtigt interesserede i at bruge Mendels genetiske love i praksis. Men Mendels ideer blev også hilst velkommen af tilhængere af eugenikken (arvehygiejnen). De ønskede at forbedre mennesket via en forædling helt skematisk efter Mendels love. De tilskyndede bl.a. ægteskaber mellem mennesker af god genetisk race, og de så skævt til, at mennesker med "dårlig genetisk" baggrund fik børn med hinanden.
Men tilhængerne af eugenik blev lidt for begejstrede for Mendels ideer om dominante og recessive træk. De brugte reglen til at forklare både adfærd og mentale sygdomme. I dag ved vi, at den slags forhold ikke er så enkle, og at de involverer mange gener. Eugenikerne mente heller ikke, at miljøet spiller en rolle for menneskets udvikling. I USA havde man bl.a. arvehygiejniske love, der begrænsede bestemte personers frihed. Disse love afspejlede snarere politiske og sociale fordomme end genetiske facts. Langt de fleste vendte ryggen til den eugeniske beskrivelse af mennesket efter de forfærdelige konsekvenser af nazisternes krav om racerenhed.