Han offentliggjorde sit videnskabelige arbejde om eksperimenter med plantehybrider i 1865. Og han sendte det til prominente videnskabsfolk i adskillige lande.
Men hans ret abstrakte opfattelse af gener og arv vandt ikke genklang blandt datidens naturvidenskabsfolk. De var mere trænede i at observere og kategorisere levende organismer. Derfor lå Mendels ideer i dvale indtil år 1900, hvor tre europæiske videnskabsfolk bekræftede hans resultater - uafhængigt af hinanden.
På det tidspunkt var der stærke beviser for, at cellen er den basale byggesten i levende væsner. Der var udviklet biologiske farvemetoder, så man kunne farve celler og se strukturer som fx kromosomer. Man havde fundet ud af, at forskellige organismer havde et forskelligt antal af kromosomer, og det kunne betyde, at de indeholdt særlige informationer, som var specifikke for den enkelte livsform.
Denne nye indsigt i celler og kromosomer betød, at Mendels ideer om gener pludselig gav mening.