Det giver en naturlig udvælgelse, og det er en central pointe i evolutionsteorien. I 1859 offentliggjorde Charles Darwin sit værk "On the Origin of Species" ("Arternes oprindelse"). Hurtigt skød der en masse feltstationer op, hvor videnskabsfolk studerede de særlige egenskaber hos dyr og planter, som havde tilpasset sig forskellige miljøer. Men disse studier kunne ikke forklare, hvordan de nye træk opstod, eller hvordan de blev nedarvet.
Omkring år 1900 dukkede der en ny videnskabelig disciplin op under området "eksperimentel evolution". Den nye disciplin havde som mål at genskabe evolutionen i kontrollerede eksperimenter med landbrugsplanter og -dyr. Det viste sig hurtigt, at mutationer i gener er kilden til variation, og at Mendels genetik leverede en statistisk metode til at analysere, hvordan de nye mutationer blev nedarvet. I begyndelsen af 1920’erne var disse eksperimentelle evolutionister stille og roligt blevet den første generation af genetikere.