Da forskerne opdagede den genetiske kode og genernes struktur i 1950’erne og 1960’erne, begyndte de at se gener som en samling opskrifter – én opskrift for hvert protein. Men generne producerer ikke deres proteiner hele tiden. Så organismen må kunne regulere, om generne er aktive. Franske forskere var de første til at kaste lys over denne gen-regulering via forsøg med bakterier.
Når der er laktose til stede, så slår bakterien E. coli en hel række af gener til for at omsætte sukkeret. Forskerne sporede de processer, som laktosen starter, og de fandt, at laktose fjerner en såkaldt repressor fra bakteriens dna. Når repressoren fjernes, slås generne til.
Det er et såkaldt regulator-gen, som producerer repressoren. Efter denne opdagelse begyndte man at se nyt på udvikling i højere organismer. Celler har ikke bare genetiske opskrifter på strukturelle proteiner indkodet i deres dna. De har også et genetisk reguleret program, som bestemmer, hvornår de forskellige opskrifter skal bruges og føres ud i livet.