Er barnet under 15 år har denne ikke selv haft mulighed for at tage stilling til, om viden om barnets genetiske status skal bringes frem i lyset. Ved en helgenomsekventering kan der dukke uventede fund op, som kan have betydning for risikoen for at udvikle (andre) sygdomme senere i livet. Måske ønsker barnet slet ikke denne viden? Når først barnets eller den unges genom er sekventeret, kan forældre og potentielt andre få indsigt i nogle meget sensitive helbredsoplysninger om den unge. Den unge mister altså til en vis grad muligheden for at holde sådanne oplysninger for sig selv.
Diskuter i klassen de beskrevne situationer. Er der et dilemma? Hvordan kunne man i så fald håndtere dette – eller disse - dilemmaer?
Projektet, som du har læst om ovenfor, handler alene om børn og unge, der får kræft. Men på sigt vil alle mennesker i Danmark måske en dag have fået kortlagt deres genom. Det kunne måske ske allerede ved fødslen – på samme måde som man i dag tager en lille blodprøve fra barnets hæl til undersøgelse for visse sygdomme, og herefter gemmer blodprøven i en biobank. Man kunne ved samme lejlighed lave en genomsekventering.
Diskuter dette mulige fremtidsscenarie i klassen. Begrund jeres holdning til spørgsmålet.