Det første danske reagensglasbarn blev født i 1984 og var et tydeligt tegn på, at den teknologiske udvikling flyttede grænser for, hvad man hidtil ikke havde anset for at være muligt. Denne begivenhed skabte dengang stor debat i samfundet, og i takt med samfundets hastige teknologiske evolution sidenhen er listen af etiske dilemmaer og udfordringer kun blevet længere.
Debatten om reagensglasmetoden førte i 1987 derfor til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til understøttelse af den offentlige debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier. I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.
I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer.
Læs mere om Det Etiske Råds mandat i Lov om Det Etiske Råd
Det Etiske Råd er en uafhængig og debatskabende institution. Rådet har således ingen lovgivende, udøvende eller dømmende funktioner. Formålet med rådet er at rådgive Folketinget, ministre og offentlige myndigheder omkring etiske spørgsmål og problemstillinger samt at gøre aktuelle etiske spørgsmål genstand for debat i samfundet. Det Etiske Råd må udtale sig om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.
Rådet følger udviklingen i samfundet og igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede etiske spørgsmål, som dannes i sundhedsvæsenet samt ved anvendelsen af nye teknikker. Da Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd, kan hverken ministre, Folketinget eller andre kan derfor give instrukser eller lignende til Rådet om at tage bestemte opgaver op. Det samme gælder med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet. Hvis Rådet modtager en anmodning om at tage et bestemt emne op, beslutter Rådet, om anmodningen skal imødekommes. Rådet skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet. Respekt for menneskets integritet og værdighed omfatter også det menneskelige livs første faser, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg.
Rådet kan ikke tage stilling til etiske spørgsmål vedrørende dyr, da sådanne spørgsmål hører under Det Dyreetiske Råd. Det Etiske Råd kan heller ikke tage stilling til konkrete personsager, da Rådet arbejder med generelle etiske problemstillinger.
Rådet afholder et heldagsmøde ca. en gang om måneden og derudover holder medlemmerne møder i de arbejdsgrupper, der aktuelt er nedsat. Udbyttet fra arbejdsgrupperne har mange former, og vi udgiver både redegørelser, udtalelser og høringssvar, og arrangerer også debatarrangementer. Vi prioriterer at formidle vores arbejde bredt, blandt også ved brug af interaktive platforme målrettet undervisningen i grundskolen og gymnasieskolen.
Sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af Nationalt Center for Etik.
Læs mere om Nationalt Center for Etik og Sekretariatet