Med nye teknologier bliver vi bedre og bedre til at undersøge for forskellige egenskaber og sygdomme, som gravide og deres familier skal tage stilling til. De nye teknologier og undersøgelser repræsenterer på en side tryghed og vished, på den anden side er tilbud om fosterdiagnostik også dilemmafuldt - først og fremmest fordi det er tæt knyttet til spørgsmålet om abort.
Det Etiske Råd bakker op om det danske fosterdiagnostiske program, men der er brug for, at vi som samfund tager en drøftelse af programmets indhold, så det er de rigtige sygdomme og egenskaber, der undersøges for.