Oprindelig mente man, at dna var den eneste form for genetisk lagringsmedie.
Og Watson og Cricks centrale dogme sagde, at informationen flød én vej - nemlig fra dna til RNA og videre til protein. Så det kom som en overraskelse i 1971, da man opdagede, at nogle vira ændrer deres genetiske information fra RNA til dna.
Disse vira laver rent faktisk proteiner på samme måde som højerestående organismer. Når en virus inficerer en celle, bliver RNA-koden først transkriberet tilbage til dna - og så til RNA igen og videre til protein.
Den første transkribering af RNA til DNA - som går den modsatte vej af den grundlæggende regel - kaldes revers transkription. Og vira, som bruger denne metode, kaldes retrovirus. En specialiseret polymerase - revers transkriptase - bruger RNA som skabelon til at syntetisere et komplementært og dobbeltstrenget dna molekyle.