Gener består af DNA

Publiceret 19-04-2016
Undervisning

Hvad sker der, hvis man blander en ufarlig og levende bakterie med en sygdomsfremkaldende men død bakterie?

Den levende bakterie kan "pludselig blive sygdomsfremkaldende. Det opdagede forskeren Fred Griffith i 1920’erne. Han viste, at en ellers harmløs bakterie kan blive sygdomsfremkaldende, hvis den bliver blandet med en farlig stamme af bakterier, som er blevet slået ihjel. De døde bakterier tilfører tilsyneladende nogle kemiske stoffer, som omdanner den uskadelige bakterie til en sygdomsfremkaldende. Det viste sig, at den såkaldte transformationsmekanisme var et gen.
Et forskerhold på Rockefeller Instituttet i USA - under ledelse af Oswald Avery - fulgte omhyggeligt op på disse forsøg i 1940’erne.

De fandt ud af, at man ikke kunne ødelægge den "transformerende mekanisme" med proteinnedbrydende enzymer. Den blev til gengæld ødelagt af et dna-nedbrydende enzym. Det kunne kun betyde, at den transformerende mekanisme måtte bestå af dna. Og som en konsekvens af det - ja så måtte gener være lavet af dna.
Trods dette forsøg var der stadig mange videnskabsfolk, som ikke lod sig overbevise om, at det genetiske molekyle var opbygget af dna og ikke af proteiner.

Animation

Følg først Fred Griffiths museforsøg fra 1920-erne, som viste, at en harmløs stamme af pneumokok-bakterier kan blive sygdomsfremkaldende, hvis den bliver blandet med en farlig stamme af pneumokok-bakterier, som ellers er blevet slået ihjel. Herefter følger du Oswald Averys forsøg med kulturer af pneumokokker. Forsøgene viste, at DNA indeholder en transformerende mekanisme, som kan overføre en egenskab fra en bakteriestamme til en anden.

Quiz

Arbejd med to stammer af pneumokokker - en U-stamme og en G-stamme. Du skal finde ud af, hvordan du kan omdanne - transformere - U-stammen til en G-stamme.

Indhold på siden