Dette sprog må kunne danne tilstrækkeligt mange koder til at beskrive hver af de 20 kendte aminosyrer. Simpel matematik viser, at man kun kan få 16 koder ud af en kombination med to baser. Men en kombination af tre baser kan give 64 forskellige koder.
Forskerne tog udgangspunkt i, at den enkleste løsning ofte er korrekt. Og deres konklusion blev, at koden bestod af tre baser - som blev kaldt en "codon" (triplet).
Forskerhold ved University of British Columbia og National Institutes of Health i USA syntetiserede forskellige RNA-molekyler. Hver af dem var lange strenge, der bestod af en enkelt codon, som blev gentaget igen og igen.
Så tilsatte man hver type af syntetisk RNA til en cellefri opløsning, som indeholdt ribosomer, transfer-RNA og aminosyrer. Og hver type af syntetisk RNA producerede nu en polypeptidkæde, som bestod af en enkelt aminosyre. Ganske som forventet.
Nogle codoner er stopsignaler, men de fleste koder for aminosyrer. Med de i alt 64 mulige codoner, er der rigeligt med koder til 20 aminosyrer. Og det betyder, at én aminosyre kan have flere koder i form af codoner.