Alle levende organismer gemmer genetisk information ved hjælp af de samme molekyler: dna og RNA. Indskrevet i disse genetiske koder findes også stærke beviser for, at alle levende organismer har en fælles oprindelse. Udviklingen af højere former for liv kræver udvikling af nye gener til at kode for ændrede kropsfunktioner og nye “kostvaner”. Og selv komplicerede organismer bærer rundt på stofskifte-funktioner, som stammer helt tilbage fra noget af det tidlige og primitive liv på Jorden.
Generne bliver bevaret under evolutionen, men gener kan også blive udvekslet med – eller “stjålet” fra – andre organismer. Bakterier kan – ved hjælp af konjugation – udveksle plasmider, som bærer resistens over for antibiotika. Og virus kan indføre deres gener i en værtscelle. Nogle pattedyr-gener er også blevet adopteret af virus og så igen senere ført videre til andre pattedyr-værter. Uanset hvordan en organisme får et gen og fører det videre, så bevares de regioner, der er centrale for den korrekte funktion af det protein, som genet koder for. Nogle mutationer kan ophobes i ikke-essentielle områder af genet. Disse mutationer gemmer den overordnede evolutions-historie for dette gen.