Mennesket og alle andre organismer er opbygget af celler. I huden, musklerne, fedtvævet, organerne osv. – såvel som i blomster, blade, stængler, frugter - er det cellerne, der skaber organismen. Og alt hvad organismen gør, sker fordi cellerne gør noget
Når du læser disse ord, er det en sammentrækning af muskelceller, der flytter øjet hen over sætningen, og når du beslutter dig for at klikke på næste side, er det nerveceller, der sender signaler fra cellerne i hjernen til muskelcellerne i hånden.

ELEKTRISKE IMPULSER Det er nerveceller, der sender signaler fra cellerne i hjernen til muskelcellerne i hånden - og det går meget hurtigt!
Flercellede organismer kan være opbygget af flere hundrede forskellige celletyper, der alle er skabt til at varetage bestemte funktioner. I mennesket kan de røde blodceller for eksempel transportere ilt rundt i kroppen. De hvide blodceller kan bekæmpe infektioner. Og nervecellerne kan sende signaler i form af elektriske impulser meget hurtigt gennem kroppen. Dermed kan man fx undgå, at der går flere minutter, fra du har tænkt tanken: "Jeg er tørstig", til at du faktisk rækker armen ud efter glasset. Alt efter hvilken funktion cellerne skal varetage, er deres opbygning, form og størrelse forskellig. Eksempelvis er nogle nerveceller op til 1 meter lange.

FORSKELLIGE FORMER En nervecelle og en blodcelle
Den enkelte celle er ikke afgørende for at vores krop fungerer. Der dør hele tiden celler, og nye celler dannes. Men alle de forskellige typer af celler er afgørende for, at vi fungerer, som vi skal. Hvis nogen af celletyperne ikke eksisterer eller virker, som de burde, bliver vi syge. For eksempel skyldes type 1 sukkersyge, at cellerne, der producerer insulin, dør.
Vi har de fleste celletyper til fælles med dyr, selvom de ofte kan se meget anderledes ud, fordi de har specialiserede former og funktioner. Et eksempel er øjet, der hos både mennesker og insekter består af lysfølsomme celler og af linser, der dirigerer lysstrålerne den rigtige vej; men hos insekter består øjnene af hundredevis af enkeltøjne, der hver leverer et billede til hjernen. Fluer er dårligere til at se fjerne genstande, men bedre til at registrere bevægelse.
Planters celler adskiller sig endnu mere. Træers indre, hårde del, vi fx bygger møbler af og brænder af som brændeknuder, består af vedkar, dvs. af langstrakte celler forbundet med hinanden med hvad der ligner en si, så de til sammen danner lange sugerør, som vandet kan passere gennem på vej op til bladene. Blade består mest af såkaldte mesofyl-celler, der er gode til at omsætte sollyset til kulhydrater.
På kroppens indre og ydre flader sidder cellerne meget tæt og danner på den måde et beskyttende lag. F.eks. på huden, i tarmene og uden på organerne. Cellelaget sørger blandt andet for, at der ikke kan komme væske ind mellem cellerne, så du for eksempel kan gå i bad uden "at blive våd indeni".
På cellernes overflade sidder også molekyler, der sørger for kommunikationen mellem cellerne. Fx kan muskelceller sende elektrisk ladede atomer fra celle til celle gennem en slags kanaler. På den måde kan cellerne i dine muskler koordinere, at de alle trækker sig sammen på samme tid.
Ved at være organiseret på en meget kompleks måde, hvor mange forskellige celletyper sidder sammen, påvirker hinanden og snakker sammen, kan milliarder af celler, der hver især er relativt simple levende enheder, på den måde skabe organismer så som dig - der kan bevæge sig, tænke, tale og føle.
Færre ved nok, at der også mellem planters celler foregår livlig kommunikation. Planter skal for eksempel kunne vokse på en måde, så de får mest muligt lys. Derfor har også planter signalstoffer, der fx kan få celler i stænglen til at strække sig, så planten vokser i den retning, hvor sollyset er. Selvom planter virker “langsomme” kan der inden i dem foregå meget hurtige signaloverførsler.