Om at være ”normal” og at vise sig nøgen
Liva mener, at man som ung tænker meget over, om man ser ud på samme måde som andre. ”Jeg tror, at det med at se normal ud, betyder rigtig meget for unge. Og ”normal” vil sige ligesom andre. Man ser på andre og synes måske, at man ser anderledes ud med nogen ting. Samtidig kan man jo godt se, at alle ikke ligner hinanden fuldstændig. Så det er nok mere en usikkerhed, man har”, mener Liva.
Da vi kommer ind på badning efter idræt fortæller Liva, at de i hendes klasse har idræt fredag i sidste time, så alle går hjem og bader. ”Jeg tror, man stopper med at gå i bad efter 6. klasse eller deromkring. Læreren siger ikke, at man skal gå i bad, så ingen gør det rigtigt….man stopper bare med at gøre det omkring det tidspunkt”, fortæller Liva. ”Der er slet ingen i min klasse, der går i bad efter idræt”.
Niels Ulrik har nogle kommentarer til det med badning: ”Jeg tænker, at når man er i en visuel kultur, hvor der er utrolig mange billeder af kroppe og manipulerede og idealiserede kroppe, så kan det der med at møde andres kroppe – der ser ud på mange forskellige måder – i en situation, hvor der ikke er manipuleret – ja, det kan måske være en form for vaccine mod nogle overdrevne kropsbilleder. Og hvis vi fjerner disse muligheder, hvor unge er sammen med andre unge med deres helt almindelige udseende, så bliver det sværere at bearbejde idealer.” Han siger videre: ”Så på den måde er det sundt for os at være sammen med kroppe i al deres forskellighed, og jeg synes, det er ærgerligt, at de sammenhænge, hvor det finder sted måske er ved at forsvinde”.
”Man taler om, at vi er blevet en puritansk kultur, men jeg tror ikke, at det er baggrunden. Det er mere, fordi vi er skamfulde over at se forkerte ud”, mener Niels Ulrik. ”Nu kan det være, at man bare er holdt op med at bade efter idræt. Men hvis det faktisk aktivt er valgt fra, så er det jo et eller andet sted, fordi det kan være svært at håndtere, at man måske oplever at se ud på en måde, som falder udenfor”.
Niels Ulrik mener, at jo mere man er sammen med andres kroppe, jo mere oplever man, at alle folk ser forskellige ud. ”Så egentlig bare for at sige, at en vaccine mod at tro, at man er forkert, når man smider tøjet og føler at se mærkelig ud, det er jo at være sammen med andre, der gør det samme”. Og videre: ”Fordi det er jo stadig sådan, at selvom vi laver kroppen mere og mere om, så ser alle kroppe alligevel forskellige ud. Alle kroppe har mærkværdigheder eller unikke kendetegn og ar efter plastikoperationer m.v. Jo mere vi er sammen med mange kroppe, jo mere har vi mulighed for at opdage, at vores egen krop ikke ser så mærkelig ud”, mener Niels Ulrik.