Etik er noget, man kan blive klogere på ved at diskutere med andre. Andre kan nemlig forlange, at man begrunder sine etiske vurderinger.
Hvis begrundelserne er dårlige, ændrer man måske endda synspunkt ved at høre noget om andres argumenter og erfaringer. Men etik har også noget med personlige holdninger at gøre, så man kan ikke altid blive enig med andre.
Hvad er etik egentlig? Det er slet ikke så let at svare på! Én ting kan alle dog blive enige om. Når man handler etisk, forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egne interesser. I stedet tager man hensyn til andre mennesker, fordi man mener, at dette i den givne situation er det rigtigste at gøre. Måske føler man sig også forpligtet til at gøre det og får dårlig samvittighed, hvis man alligevel tager mest hensyn til sig selv. At handle etisk drejer sig altså om at følge den såkaldte gyldne regel: "Alt hvad du vil, at andre skal gøre mod dig, det samme skal du gøre mod dem". Ofte er det krævende at handle etisk korrekt. Det kan være fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvem kender ikke fristelsen til at komme med en "lille" hvid løgn, hvis man har begået en dumhed?
Nogle mener, at etik også er en slags trumf. Det skal forstås sådan, at etiske vurderinger skal tillægges større betydning end alle andre slags vurderinger. Hvis syge mennesker for eksempel etisk set har krav på at få en bestemt behandling for deres sygdom, skal de derfor have behandlingen, selv om det er dyrt og belaster samfundsøkonomien.
Etik er også tættere knyttet til at udføre handlinger end andre slags vurderinger. De etiske vurderinger indeholder nemlig altid et påbud om at udføre bestemte handlinger. Et eksempel kunne være vurderingen: "Det er forkert at ændre ved menneskets genmasse". Hvis en person accepterer den, forpligter han sig til mange ting. Blandt andet må han lade være med at udføre nogle former for forskning i menneskets gener eller modtage sygdomsbehandling, der indebærer genmanipulation.
De fleste har ikke tænkt nærmere over, hvad etik er. Derfor er det pudsigt, at vi alligevel anvender etik hver eneste dag. Det gør vi næsten uden at tænke over det. Det er for eksempel en selvfølge ikke at lyve og at tage hensyn til familie og venner. Faktisk kan man måske sige, at vi først og fremmest bliver opmærksomme på etik, når vi er i tvivl om, hvad der er rigtigst at gøre. Det er netop derfor, at der er behov for at diskutere etikken i forbindelse med de nye teknologier. Vi vil gerne gøre det rigtige, men vi er i tvivl om, hvad det rigtige er.
Et interessant spørgsmål er, om etik kun handler om mennesker. De fleste mener sikkert, at hensynet til mennesker tæller mere end hensynet til andre væsener. Alligevel synes man nok, at dyr skal behandles ordentligt. De kan jo opleve ubehag for eksempel i form af smerte eller sult. Der vil nok være mere uenighed om, om man har etiske forpligtelser over for planter, arter eller økosystemer. Spørgsmålet om, hvem der er omfattet af etikken, er væsentligt i forhold til de teknikker, der beskrives på denne hjemmeside. Da befrugtede æg og fosteranlæg i nogle tilfælde anvendes til forskning, kan det være nødvendigt at tage stilling til, om man har bestemte forpligtelser over for dem. Og da teknikkerne ofte har betydning for fremtidige generationer, kan man blive nødt til at overveje, i hvilket omfang man bør tage deres interesser i betragtning.
At blive klogere på etik
Nogle mener, at etiske vurderinger blot er udtryk for, hvad man personligt bryder sig om. Derfor behøver andre ikke at fortælle én, hvad man skal mene. Det er lige som med spaghetti og kødsovs. Enten kan man lide det, eller også kan man ikke lide det. Hvad andre synes, rokker ikke ved det. Man kan ikke blive klogere på, om man kan lide spaghetti og kødsovs eller ej ved at diskutere med andre. På samme måde kan man ikke blive klogere på, om man finder abort problematisk eller ej.
Når man diskuterer, oplever man dog, at etik ikke blot er personlige vurderinger. Tværtimod vil du opleve, at du kan blive klogere på etik, når du læser på denne hjemmeside. Måske ændrer man endda mening om det problem, man diskuterer med andre. I diskussionerne afkræves man nemlig begrundelser for sine synspunkter. Og nogle gange finder man ud af, at ens argumenter er dårlige.
Et eksempel kan være, at man synes, det er forkert at ændre ved menneskets arvemasse. Man begrunder dette med, at det er unaturligt. Man bliver så spurgt, om mennesker ikke foretager sig så meget andet unaturligt, som for eksempel at fjerne blindtarme eller at flyve med jetfly. Dette synes man jo ikke er forkert, selvom det også er unaturligt. Man bliver derfor nødt til at ændre sin begrundelse for, at det er forkert at lave om på menneskets arvemasse (nemlig at det er unaturligt). Begrundelsen kunne for eksempel i stedet være, at det er for risikabelt. Eller også må man ændre sin holdning til at lave om på menneskets arvemasse (nemlig at det er forkert). Det hænger ikke sammen, at man går ind for blindtarmsoperation og flyvning med jetfly, selvom det er unaturligt, hvis man samtidig er imod at ændre menneskets arvemasse, fordi det er unaturligt.
Man kan også ændre mening om et etisk problem, fordi man hører om nogle erfaringer eller argumenter, man ikke selv havde tænkt på. Et eksempel kunne være, at man hører om, at andre har ændret syn på fosteranlægget efter selv at have oplevet glæden ved at have fået børn. Denne viden ville sikkert kunne få nogle mennesker uden børn til også at se fosteranlægget som et kommende menneske, der allerede er et særegent og helt specielt individ. Og dette kunne måske for nogle føre til det synspunkt, at man bør udvise en vis respekt over for befrugtede æg eller fosteranlæg og for eksempel ikke bruge dem til forskning eller behandling.
De fleste mennesker får hen ad vejen en grundlæggende holdning til etiske spørgsmål. Det kan for eksempel være en liberal grundholdning, hvor man mener, at det enkelte menneske skal have mest mulig frihed. Samtidig bør det dog også stå til ansvar for sine egne handlinger. Ud fra denne holdning vil man typisk nå frem til, at det enkelte par eller den enkelte kvinde selv skal have lov til at bestemme, om et befrugtet æg må bruges til forskning. Det kan også være en kristen grundholdning, hvor man anser det enkelte menneske for at være skabt af Gud. Ud fra denne holdning vil man typisk anse det befrugtede æg som en af Guds skabninger. Derfor vil det være udelukket at bruge det til forskning. I det hele taget vil det blive anset for at være forkert at destruere befrugtede æg og fosteranlæg, og samfundet bør ud fra den opfattelse beskytte det befrugtede æg imod at blive ødelagt.
Afvejning af etiske hensyn
Etik er altså noget, man kan blive klogere på. Der er noget, der er mere rigtigt at mene end andet. Men etik handler også om personlige vurderinger. Det bliver tydeligt i nogle af de situationer, hvor man gerne vil handle etisk korrekt. For selv om man ønsker at handle etisk korrekt, er det ikke altid let at afgøre, hvad den etisk rigtige handling egentlig er. Mange gange er der flere hensyn at tage på samme tid. Derfor må man tage stilling til, hvilke hensyn der har størst betydning. Denne afvejning af hensyn kender alle fra deres hverdag. Et eksempel er, at man har lavet en aftale. Senere opdager man, at man ikke både kan holde aftalen og komme til sin kærestes fødselsdag. Om det er hensynet til kæresten eller den, man har lavet aftalen med, der tæller mest, afhænger naturligvis af de nærmere omstændigheder. Men én eller anden form for afvejning må der til. Er man bundet af aftalen? Eller bør man i stedet vise kæresten det hensyn at komme til fødselsdagen? Ofte er det her, den personlige del af vurderingen kommer ind i billedet. Normalt er det nemlig sådan, at man udmærket kan blive enige om, hvilke hensyn der er involveret. Derimod kan man ikke altid blive enige om, hvordan de skal afvejes i forhold til hinanden.
Når man skal tage stilling til teknologier som dem, der beskrives på denne hjemmeside, handler det også om at afveje etiske hensyn i forhold til hinanden. Et eksempel på dette er anvendelsen af befrugtede æg til forskning i stamceller. Her kan man pege på en række væsentlige hensyn. Der er hensynet til de alvorligt syge mennesker, som kan få gavn af forskningen. Der er hensynet til det par eller den kvinde, som det befrugtede æg stammer fra. Måske ønsker de selv at bestemme, hvad der skal ske med ægget. Der er også hensynet til skatteyderne, som måske hellere ville have, at pengene blev brugt til noget andet. Og der er hensynet til det befrugtede æg og til vores fælles opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske. Hvordan skal disse hensyn afvejes i forhold til hinanden? Tja, det afhænger vel igen af de nærmere omstændigheder. Men der sniger sig under alle omstændigheder et personligt element ind i vurderingen.
Ovenfor er det beskrevet, hvordan man kan blive klogere på etik og bedre til at foretage vurderinger af etiske problemer. For at nå frem til en velbegrundet etisk vurdering skal man:
- Diskutere det etiske problem med andre. Måske har de argumenter eller erfaringer, man ikke selv havde tænkt på.
Finde frem til og beskrive de etiske hensyn, der er væsentlige for problemet.
- Afveje disse hensyn i forhold til hinanden for at nå frem til en vurdering.
- Undersøge om denne vurdering kan begrundes på en tilfredsstillende måde.
- Selv om man har fulgt denne fremgangsmåde, når man ikke frem til noget egentligt facit. For andre kan have anvendt samme metode til at nå frem til en etisk vurdering uden at nå til samme konklusion som én selv! En vis uenighed er ganske enkelt uundgåelig, når det drejer sig om etik. Men processen er alligevel vigtig, for ved at følge den kan man kvalificere sine egne synspunkter og blive klogere på andres. Og politikerne kan bruge etiske vurderinger til at beslutte, hvilke hensyn lovgivningen skal bygge på.
Anvendelsen af de nye teknikker fører til en række etiske problemer og dilemmaer. Nogle af dem er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.
Du kan læse eksempler på etiske diskussioner under hver af de seks teknikker.