Én ting er at have en etisk holdning til de nye bioteknologier. Noget andet er at lovgive om dem, hvilket er politikernes opgave. Men der er forskellige meninger om teknologierne, så hvilke holdninger skal de lovgive ud fra: Deres personlige holdninger, partiets holdning eller samfundets holdning? Eller kan de bare lade være med at lovgive og i stedet lade folk bestemme selv?
De fleste mennesker er enige i, at det er etisk forkert at slå et menneske ihjel. I Danmark findes der da også et helt generelt forbud i loven mod at gøre det. Mange mener også, at det er forkert at være sin partner utro. Men utroskab er ikke ulovligt. At noget anses for at være et etisk problem medfører altså ikke nødvendigvis, at det forbydes. I stedet lader man det i nogle tilfælde være op til den enkelte selv at afgøre, om han eller hun vil foretage sig de ting, der af nogle anses for at være problematiske. Dermed bliver det den enkelte persons egen opfattelse af rigtigt og forkert, der kommer til at afgøre, hvad der sker.
Også i forbindelse med teknikker som kloning, genterapi eller stamcellebehandling er det et åbent spørgsmål, om man skal bruge loven til at regulere, hvad der foregår. I afsnittet Stamceller og etik – etisk diskussion, kan man se en diskussion af netop dette problem. Peter Øhrstrøm har den mening, at det er uacceptabelt, hvis staten tillader eller medvirker til at udføre forskning på embryonale stamceller, fordi det vil betyder, at man skal ødelægge et befrugtet æg. Efter hans opfattelse krænker det menneskeligt liv. Derfor går han ind for et forbud imod forskning på befrugtede æg og fosteranlæg. Omvendt mener Klemens Kappel, at man generelt bør være tilbageholdende med at lovgive, når det er meget svært at komme med afgørende argumenter for eller imod et bestemt synspunkt. Han mener, at man i stedet bør lade det være op til den enkeltes samvittighed, hvad man vil gøre. Derfor går han ikke ind for et fuldstændigt forbud mod at udføre forskning på befrugtede æg.
Forskellige opfattelser af værdier
Lovgivning baserer sig ofte på værdier. Derfor er det lettest at lovgive, hvis der er enighed om nogle bestemte værdier i samfundet. På visse områder kan de fleste danskere da også tilslutte sig nogle grundlæggende værdier og opfattelser, som er en del af vores kultur og er med til at skabe sammenhæng og samhørighed i samfundet. Sådanne værdier og opfattelser har ofte været accepteret i lang tid og er dermed en del af den historiske tradition i Danmark. De har derfor også været bestemmende for, hvordan en række af de væsentlige institutioner i samfundet fungerer. For eksempel kan man sige, at vi i Danmark har en fælles tradition for at hjælpe de dårligst stillede. Derfor kan man blive behandlet gratis på hospitalerne. Vi har også offentligt finansierede skoler, så vi kan være sikre på, at alle får adgang til uddannelse. Og hvis man ikke kan forsørge sig selv, får man bistandshjælp, så man kan leve et nogenlunde normalt liv.
Enigheden kan blandt andet tolkes som en enighed om, at Danmark skal være en velfærdsstat. Der skal altså eksistere et socialt sikkerhedsnet, som kommer dårligt stillede til gode. Men på andre områder er der mange forskellige opfattelser af værdier og etik på spil. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med de teknologier, der beskrives på denne hjemmeside.
Når man skal lovgive om nye teknologier, er et vigtigt spørgsmål derfor hvilke etiske værdier og hensyn, man skal basere lovgivningen på. For hvis der ikke er enighed om etik og værdier, vil der ikke kunne opnås enighed om, hvordan loven skal være. Og nogle vil derfor være stærkt utilfredse med, at netop deres holdning til etik ikke bliver tilgodeset. De vil nemlig blive nødt til at indrette sig efter værdier, de måske i bund og grund er uenige i. For eksempel kan det være et problem at leve i et samfund, hvor man anvender fosteranlæg til forskning, hvis man selv anser dem for at være fuldgyldigt menneskeligt liv. På den anden side kan andre føle, at det er lige så problematisk at være underlagt et forbud mod denne type forskning, hvis de ikke anser det befrugtede æg for at være meget andet end en samling af celler. Forbudet forhindrer jo, at man forsøger at udvikle nye behandlinger, som kan komme syge mennesker til gode.
Der findes flere svar på, hvordan man i forbindelse med lovgivningen skal forholde sig til, at der er forskellige opfattelser af værdier og etik. To af disse opfattelser beskrives nedenfor.
Den frihedsbaserede opfattelse
Klemens Kappel giver udtryk for et synspunkt, som man kunne kalde den frihedsbaserede opfattelse. Ifølge denne opfattelse bør man som nævnt i stor udstrækning overlade beslutningerne om at udvikle og bruge nye teknologier til borgerne selv. For eksempel vil en tilhænger af opfattelsen næppe gå ind for at forhindre raske mennesker i at have adgang til medicin, som forbedrer deres sociale færdigheder og livskvalitet. Den enkelte må afgøre med sig selv, om det er et problem at tage den slags medicin. På samme måde vil de færreste tilhængere af opfattelsen have problemer med at tillade lesbiske kvinder at anvende kunstig befrugtning, blot fordi de er lesbiske. Hvis lesbiske kvinder skal forhindres i at bruge kunstig befrugtning, skal det ikke bare være på grund af den specielle familieform, de lever under. Det skal samfundet ikke blande sig i. Derimod kan det komme på tale, hvis barnet må forventes at få meget dårlige opvækstbetingelser i en sådan familie. Men normalt vil tilhængerne af opfattelsen henvise til undersøgelser, som tyder på, at børn trives udmærket i lesbiske familier. Tilhængerne vil derfor ikke gå ind for et forbud mod, at lesbiske anvender kunstig befrugtning.
Begrundelsen for den frihedsbaserede opfattelse er netop, at der er stor uenighed om, hvad der etisk set er rigtig og forkert at gøre. Når der ikke kan opnås enighed, finder tilhængerne af opfattelsen det rigtigst, at beslutningerne i videst mulig udstrækning overlades til folk selv, så de kan leve efter egne værdier. I et liberalt samfund bør det ikke være muligt at tvinge individet til at leve efter andres værdier. Til gengæld er det heller ikke muligt for individet selv at påtvinge andre at leve efter hans værdier. Af den grund vil tilhængerne sige, at opfattelsen i optimal grad respekterer hver enkelt individs etiske integritet, det vil sige hans mulighed for at basere sin egen livsførelse på værdier, han selv kan stå inde for.
Den frihedsbaserede opfattelse går dog ikke ind for at tillade alle former for teknologi. Hvis anvendelsen af teknologierne tydeligvis går ud over eller direkte skader nogen, er det på sin plads at forbyde den. Det er imidlertid ikke helt let at sige, hvor meget anvendelsen af en teknologi skal gå ud over nogen, før dette bliver en mulighed. Ud fra opfattelsen kan man udmærket gå ind for at forbyde doping. Begrundelsen er, at det er uretfærdigt over for de sportsfolk, der ikke bruger doping, at andre forbedrer deres præstationer ved hjælp af medicin. Men det er sværere at argumentere imod, at folk ikke i andre sammenhænge skal have lov til at tage præstationsfremmende midler. Det er ikke så let at se, at det direkte skader andre. Men i sidste ende er der mange gråzoner, hvor det ikke er helt klart, om den frihedsbaserede opfattelse taler for eller imod et forbud.
Eksemplerne demonstrerer en af svaghederne i den liberale opfattelse. Næsten alle de ting, vi foretager os, påvirker på den ene eller den anden måde andre. Derfor kan det være vanskeligt at forudse, om det vil have negative konsekvenser at give alle en udstrakt grad af frihed til at handle, som man selv ønsker. Hvis mange begynder at tage præstationsfremmende midler, kan det måske for eksempel i realiteten tvinge andre til at tage disse midler, selv om de egentlig ikke ønsker det. Ellers kan de måske ikke leve op til de krav, der bliver stillet på arbejdet eller i sociale sammenhænge. Hvis alle bare lever ud fra deres egne værdier, kan man også være bekymret for, om samfundet kan hænge sammen som en helhed. Måske kræver dette trods alt nogle fælles værdier. De kan få os til at føle, at vi er forbundet med hinanden, fordi vi tilhører den samme kultur.
Den værdibaserede opfattelse
Peter Øhrstrøm giver udtryk for et synspunkt, man kunne kalde den værdibaserede opfattelse. Ifølge dette synspunkt eksisterer der en omfattende pulje af fælles værdier, som er en del af den danske kultur og er med til at skabe sammenhæng og samhørighed i samfundet. For eksempel kan man sige, at vi i Danmark har en fælles tradition for, at en mand ikke kan være gift med to kvinder på én gang. En kvinde kan heller ikke være gift med to mænd på én gang. For os er denne værdi så indgroet, at den understøttes af lovgivningen. Det kan være svært at forstå, at man kan tænke anderledes i andre kulturer. Men nogle steder er det faktisk fuldt accepteret, at en mand kan være gift med mere end én kvinde ad gangen.
Den værdibaserede opfattelse anerkender, at der også er uenighed om værdier og etik i samfundet. Men tilhængerne af opfattelsen vil alligevel mene, at uenigheden er mindre end som så. Dette skyldes netop, at vi danskere på grund af vores fælles historie har lært de samme værdier at kende. Ifølge opfattelsen kan man også pege på fælles værdier, som kan bruges til at tage stilling til de nye teknologier inden for sundhedsområdet. Mange vil for eksempel mene, at den traditionelle kernefamilie er et så grundlæggende ideal i samfundet, at man ikke bør tilsidesætte det ved at tillade kunstig befrugtning af enlige eller lesbiske kvinder. Ifølge nogle opfattelser gælder dette også, selv om man ikke entydigt kan påvise, at børnene har dårlige opvækstbetingelser i sådanne familier. Tanken er nemlig først og fremmest, at idealet om kernefamilien har en funktion, som ikke alene vedrører barnets opvækstbetingelser. For eksempel er det med til at stabilisere vores familieforståelse, at stort set alle lever efter dette ideal. I sidste ende styrker dette samfundet som helhed. Det er lidt ligesom dette med flerkoneri. Hvis det blev almindeligt, kunne det meget vel have en væsentlig betydning for samfundets måde at fungere på. Blandt andet ville det betyde, at flere mænd ville blive nødt til at leve alene.
Nogle vil begrunde den værdibaserede opfattelse med, at det hverken er ønskeligt eller muligt at lovgive uden at tage udgangspunkt i værdier. At undlade at lovgive for i stedet at lade folk selv bestemme er også at tilslutte sig en værdi, nemlig værdien af at folk bestemmer selv. Derfor forekommer det mest velbegrundet at lovgive med udgangspunkt i de værdier, de fleste kan tilslutte sig, og som allerede er en del af kulturen. Hermed er ikke sagt, at den værdibaserede opfattelse ikke i en lang række sammenhænge vil anse frihed for at være en væsentlig værdi. Det vil den givetvis. Men frihed må ikke regnes for mere end én blandt flere centrale værdier, som opfattelsen ønsker at bakke op om. Af den grund er beskyttelsen af individets frihed altså ikke selve udgangspunktet for opfattelsen, sådan som det er tilfældet i den frihedsbaserede opfattelse. Ud fra den værdibaserede opfattelse kan det nemlig være nødvendigt at tilsidesætte individets frihed for at støtte andre typer af værdier, som fx at bakke op om den traditionelle kernefamilie.
Andre vil også mene, at lovgivningen bør sikre en vis sammenhængskraft og orden i samfundet. Man vil derfor hævde, at det kan være et problem at tilsidesætte grundlæggende værdier i enkelte tilfælde, selv om det isoleret set kan forekomme berettiget. Dette kan nemlig medføre, at værdierne på længere sigt smuldrer. Dermed vil samfundet blive mindre sammenhængende og mere opløst. Nogle vil bruge tankegangen til at begrunde et forbud mod kunstig befrugtning af enlige eller lesbiske, også selv om disse må betragtes som udmærkede forældre. Argumentet er, at det på længere sigt ikke kan undgå at påvirke vores opfattelse af familiedannelse, hvis den slags tillades. Det kan føre til, at vi holder op med at betragte kernefamilien som et ideal, hvilket måske vil have uheldige konsekvenser.
Den værdibaserede opfattelse er altså nødt til at henvise til værdier, som på den ene eller den anden måde kan betragtes som grundlæggende eller fælles. Men som eksemplet ovenfor demonstrerer, kan det være svært at afgøre, hvornår en værdi har denne karakter. Det er for eksempel næppe alle i samfundet, der er interesserede i at bevare idealet om kernefamilien. En mulig indvending over for lovgivning baseret på den værdibaserede opfattelse er derfor altid, at det måske i virkeligheden kun er en bestemt gruppe af borgere, der kan gå ind for de værdier, der er tale om. Nogle vil mene, at det for eksempel er det, der sker i USA, hvor præsident Bush med religiøse begrundelser ønsker at opretholde et forbud mod forskning i stamceller. Man ved, at op imod halvdelen af amerikanerne ikke er enige med Bush i denne sag. Men er det så rimeligt, at de alligevel skal indrette sig efter hans opfattelse?
Den politiske proces i Danmark
Ved de fleste afstemninger i folketinget forpligter hvert enkelt parti sine medlemmer til at stemme på den samme måde. På den måde udtrykker partiet sin samlede holdning til det, der stemmes om. Men når folketinget behandler love, som vedrører de teknologier, der diskuteres her, fritstilles medlemmerne ofte af deres partier og stemmer ud fra deres personlige overbevisninger.
At medlemmerne fritstilles hænger sammen med, at det kan være svært at udlede en samlet holdning til teknologierne af partiernes partiprogrammer og hidtidige politik. Historisk set er det nemlig en ny ting, at man skal forholde sig til den type af problemstillinger, som teknologierne rejser. Partiprogrammerne er derfor ikke udviklet til at forholde sig til dem. De er snarere rettet mod at tage stilling til arbejdsmarkeds- og velfærdspolitiske spørgsmål, for eksempel om skattepolitikken, bistandsydelser eller finansieringen af sundhedsvæsenet. Men disse problemstillinger har ikke nogen klar sammenhæng med de spørgsmål, de nye teknologier rejser. Hvordan er sammenhængen for eksempel mellem velfærdspolitik og rimeligheden af at ændre arvematerialet i menneskets celler, lave sammensmeltninger af mennesker og dyr eller styre de enkelte cellers udvikling, så de kan benyttes i behandlingsmæssig sammenhæng?
Selv om det ikke er så let for partierne at tage stilling til de nye teknologier ud fra deres partiprogrammer, synes de fleste politikere alligevel, at der er tale om vigtige spørgsmål. Mange har således en fornemmelse af, at det kan have stor betydning for vores samfund, om vi vælger at benytte os af teknikkerne eller ej. Derfor har politikerne på flere måder forsøgt at skabe debat om spørgsmålene både på Christiansborg og i den brede offentlighed. Blandt andet nedsatte Folketinget Det Etiske Råd i 1987. Rådet fik til opgave at rådgive politikerne og skabe offentlig debat.Siden det blev nedsat, har rådet forsøgt at løse denne opgave på mange forskellige måder, blandt andet ved at arrangere seminarer for politikerne om aktuelle emner, lave skriftlige redegørelser om etiske problemstillinger, arrangere konferencer, holde foredrag i forsamlingshuse mv. over hele landet, skrive indlæg til aviserne og meget andet.
Etik og lovgivning
Når man skal tage stilling til en ny teknologi, kan man gøre det på to forskellige planer. For det første kan man forholde sig til, hvordan det etisk set er rigtigst at handle, det vil sige om man overhovedet bør forske i at udvikle teknologien, hvilke anvendelser af teknologien det er acceptabelt at benytte sig af osv. For det andet kan man forholde sig til, hvordan der bør lovgives angående forskningen i og anvendelsen af teknikken, det vil sige om det ligefrem skal forbydes ved lov at udføre forskning, eller om kun nogle former for forskning og anvendelse skal være tilladte osv.
De to spørgsmål er på ingen måde sammenfaldende. I en given sag vil mange sikkert have den opfattelse, at de etiske værdier, de selv går ind for, også bør ligge til grund for lovgivningen. Dette kan være udtryk for, at man slet og ret ønsker at favorisere sine egne værdier på bekostning af andres. Men hvis begrundelsen i stedet er, at ens egne værdier også udtrykker nogle fælles værdier, er der tale om en begrundelse, som den værdibaserede opfattelse kan gå ind for.
Man kan også have den opfattelse, at der slet ikke bør lovgives om brugen af teknikken, selv om man selv har nogle klare etiske holdninger til den. Hvis man har den opfattelse, fordi man ønsker at respektere andres ret til selv at tage stilling, har man givet en begrundelse, som ligger inden for den frihedsbaserede opfattelse.
Der er næppe nogen af de politiske partier i folketinget, der kan siges at være rendyrkede tilhængere af enten den værdibaserede eller den frihedsbaserede opfattelse. Måske er det derfor, at der i de politiske diskussioner ikke altid skelnes lige skarpt imellem, hvad der er et argument for at tilslutte sig en bestemt etisk holdning, og hvad der er et argument for at lovgive på en bestemt måde. Men det er vigtigt for forståelsen af det politiske system, at det er muligt at lave en sådan skelnen.