Når bioenergi anses for at være godt, er det fordi den kan udgøre et redskab til at modvirke to alvorlige kriser, som Danmark og verden befinder sig i i dag, nemlig klimakrisen og energikrisen. Men det er ikke de eneste kriser, som er alvorlige og kræver en indsats. Verden befinder sig også i en fødevarekrise og en natur- og ressourcekrise, som delvist hænger sammen.
Natur- og ressourcekrisen
Både mennesker og resten af naturen er helt afhængige af velfungerende økosystemer. Som det er nu, nedbrydes økosystemer, dyre- og plantearter udryddes og ikke-fornyelige ressourcer opbruges foruroligende hurtigt.
Verden mangler vand
Vand er en af de ressourcer, som for øjeblikket overforbruges, og kombinationen af, at vi bliver flere mennesker på jorden og en del bliver rigere, gør det kun værre. I 2030 vil verden have brug for mere end 40% mere vand end der findes. [2] Vand er fx nødvendig for dyrkning af planter og i nogle områder af verden, hvor der er mangel på vand, kan det udgøre et alvorligt problem.
Verden mangler jord
En anden knap ressource er jord, og planter til bioenergi konkurrerer med fødevareafgrøder om den jord, der er. Der er 13 mia. ha landareal på jordkloden, og de er fordelt på:
1,5 mia. ha til dyrkning af afgrøder.
3,5 mia. ha til græssende dyr.
3,9 mia. ha som er dækket af skove
4,2 mia. ha som er is, bjerge, ørken etc.
Man kan ikke bare uden videre pløje mere jord op til at dyrke bioenergi og fødevarer på, uden samtidig at skade både naturen og klimaet. Det er fordi skove og anden vild natur omdanner og holder på meget store mængder CO2. Hvis de fældes, bliver det sluppet løs i atmosfæren. Dyrkning af bioenergiafgrøder kan altså enten konkurrere med fødevareproduktionen om de marker der er, eller den kan føre til, at skove fældes, hvilket er dårligt for klimaet.
Arealanvendelse
Diagrammet viser den nuværende arealanvendelse. Kilde: Fødevareministeriet.
Fødevarekrise
Allerede nu er der meget, der tyder på, at dyrkning af bioenergi har været medvirkende til, at verdens fødevarepriser nåede et historisk højdepunkt i februar 2011. [3] Det skete kun to år efter en lignende fødevarekrise, som ramte i første halvdel af 2008. [4]De situationer med mangel på mad, vi hører om, er en forsmag på de kommende års udfordring med at skaffe mad nok til at brødføde verdens befolkning, der er stærkt stigende. Antallet af mennesker i verden vil vokse med næsten 40 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,3 mia. i 2050 og 10,1 mia. i 2100.