Om bioenergi er gavnligt afhænger af, hvilken type bioenergi, der er tale om:
- Nogle typer bioenergi er billige at dyrke og giver meget energi. Det er til glæde for de danskere, der lever her og nu. Til gengæld er de dårlige for klimaet, så de skader de næste generationer af danskere og de mennesker andre steder, der allerede nu rammes af klimaforandringerne. Denne type bioenergi konkurrerer også med fødevareafgrøderne om landbrugsjord, så verdensmarkedspriserne på fødevarer stiger til skade for verdens fattigste.
- Andre typer bioenergi er gode for klimaet og kan fremstilles uden at lægge beslag på landbrugsjord. Til gengæld kan de i dag ikke betale sig økonomisk, så de vil koste nulevende danskere penge.
- Atter andre typer bioenergi er fremstillet af afgrøder, der giver en positiv klimaeffekt, men de fylder meget og skæmmer i naturen.
Hvem skal vi tage hensyn til?
Der er altså forskellige hensyn, der er i modstrid med hinanden. Når vi skal vælge hvilket biobrændstof vi skal bruge, må vi overveje, hvilke hensyn der skal veje tungest. For at kunne gøre det, må vi gøre os nogle tanker om, hvem vi bør tage etiske hensyn til:
- Skal vi kun tage hensyn til mennesker – og måske endda kun de mennesker, vi kender eller har en relation til?
- Skal vi også tage hensyn til dyrene?
- Og til naturen?
- Og hvis vi skal, skal vi så tage lige så meget hensyn til dyrene og naturen, som til mennesker?
- Er det for eksempel i orden at slå dyr ihjel og ødelægge natur for at skaffe mad til mennesker?
- Eller skal vi bare tage hensyn til naturen i det omfang, det skader mennesker, hvis vi ødelægger den?
Det er den slags spørgsmål, etikken beskæftiger sig med.
Tre etiske holdninger
I dette afsnit bliver du præsenteret for tre etiske holdninger. Forskellen på dem er, at de trækker grænsen for, hvem man er etisk forpligtet over for, forskellige steder.
Den første gruppe mener, at man kun har forpligtelser over for mennesker, man har en relation til. Den anden gruppe mener, at man har forpligtelser over for alle mennesker. Den tredje gruppe mener også, at man har forpligtelser over for naturen (herunder også dyrene), også selvom det ikke kommer mennesker til gode.
Hvilken af de tre grupper, man tilhører, er vigtig for ens holdning til brug af biobrændstof.
Etisk holdning nr. 1: "Hjælp dem du kender"
Etiske forpligtelser gælder mennesker, man har relationer til.
En opfattelse er, at etiske forpligtelser først og fremmest udspringer af relationer, man har til andre mennesker. De relationer kan være:
- Familie og venner
- Kulturelle fællesskaber (danskere, kurdere, europære, hip-hoppere, hestepiger)
- Stater: Danmark, Sverige, Kina.
Her er holdningen, at man har stærkere forpligtelser overfor nære mennesker eller overfor dem, man deler nation eller fællesskaber med, end man har overfor fjernere mennesker. Det kan være, fordi de bor i fjerne lande, taler et andet sprog, eller fordi de først bliver født i kommende generationer.
Et eksempel på denne holdning kan være danskere, der synes, de har større pligt til at hjælpe andre danskere med deres problemer, end de har til at hjælpe afrikanere. Et andet eksempel kan være, at man ikke synes, det gør noget, at de ting man køber er lavet af børnearbejdere, fordi de er meget langt væk fra en selv.
Betydning for bioenergi
Hvis man kun vil hjælpe dem, man kender, eller ens landsmænd, skal man vælge de typer af bioenergi, der kan skaffe billig energi til danskerne her og nu. Hvis danskerne synes, det øger deres livskvalitet at spise kød, skal vi også bare gøre det. For vi er ikke forpligtet til at tage hensyn til dyrevelfærd eller til, om mennesker i fjerne lande kan få nok mad. Vi er heller ikke forpligtet til at tage hensyn til, om den energi, vi bruger er god eller dårlig for klimaet. For klimaforandringerne rammer sandsynligvis ikke de nulevende danskere særligt hårdt.
Etisk holdning nr.2 "Alle mennesker er lige"
Man har etiske forpligtelser overfor alle mennesker.
Ifølge denne holdning har alle mennesker krav på samme hensyn, uanset hvor de er født, hvor de bor og andre tilfældigheder.
Et eksempel på denne holdning findes i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948[1], som de fleste lande har tilsluttet sig. Her slås det fast, at alle mennesker har de samme rettigheder, bare fordi de er mennesker. Alle er født lige og skal behandles lige godt.
Betydning for bioenergi
Hvis man har den opfattelse, at man har samme forpligtelser over for alle mennesker, kan det ikke forsvares at udlede drivhusgasser, hvis det skader andre mennesker. Det gælder også, selvom de bor langt væk eller ikke er født endnu. Så bør man også være villig til at vælge de typer af bioenergi, der er mest klimavenlige, selvom de ikke er de billigste. For det er vigtigere at forhindre klimaforandringerne, end at vi kan have en meget høj levestandard, hvis det går ud over andre.
Samtidig kan danskerne ikke bare producere bioenergiafgrøder i stedet for fødevarer, hvis det får verdensmarkedsprisen på mad til at stige. Men man kan arbejde på at finde jordarealerne til bioenergi på andre måder, for eksempel ved at producere mindre kød eller finde nogle bioenergityper, der ikke kræver jordarealer (fx fordi de er baseret på alger, der kan dyrkes i vandet[2]).