Klimakrise, faldende biodiversitet og en truet folkesundhed er nogle af tidens store temaer. Og med en voksende global befolkning er der i øjeblikket stort fokus på at finde løsninger, der kan afbøde for nogle af de udfordringer, vi står overfor.
Brugen af nye teknologier på fødevareområdet som et redskab til at afbøde for nogle af udfordringerne er er en af de mulige løsninger, som er blevet foreslået. Men anvendelsen af ny teknologi kan også forbindes med usikkerhed og nye udfordringer. Den problemstilling har givet anledning til, at Det Etiske Råd nu har set nærmere på de etiske overvejelser, som nye teknologier til fremstilling af alternativer til traditionelle animalske fødevarer kan give anledning til.
I sin nye redegørelse, Teknologier til fremstilling af nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer, har rådet valgt at rette fokus på de nye fødevareteknologier, med hvilke der kan produceres fødevarer, som ligner kendte animalske produkter, dvs. bl.a. produktion af plantefars og kultiverede kød- og mejeriprodukter. Årsagen er, at anvendelsen af disse teknologier af nogle eksperter foreslås som et led i at mindske udfordringerne med mangel på mad, samt klima- og miljøbelastning forbundet med animalsk fødevareproduktion. Samtidig kan de nye produkter potentielt erstatte traditionelle animalske fødevarer, og måske derved lette overgangen til en kost omfattende færre af disse.
Et hovedargument som rådet fremhæver er, at nye fødevareteknologier bør udnyttes, hvis de kan bidrage til menneskelig sundhed, bl.a. ved at øge produktionen af mad til verdens befolkning, og samtidig reducere behovet for den animalske produktion, som belaster klima og biodiversitet. På den anden side påpeger Rådet også, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere disse teknologiers reelle potentiale til at indfri forventningerne. Desuden er Rådet opmærksom på, at det kan anses som en unødig forringelse af madkulturen, hvis nye teknologiske alternativer skal ændre normerne for moderne kostpræferencer. Nye fødevareteknologier er således et komplekst anliggende, som rejser etiske spørgsmål knyttet til teknologi, klima og fødevarer.
Det er sådanne spørgsmål, Det Etiske Råd har kigget nærmere på i sit arbejde, og som giver anledning til, at rådet nu anbefaler, at der ikke lægges særlige hindringer i vejen for, at nye fødevareteknologier, som vurderes sikre, potentielt kan komme til at gøre nytte ved at fremme produktionen af flere og mere bæredygtige alternativer til kød og mejeriprodukter, og samtidig vil kunne lette overgangen til et liv med færre animalske fødevarer for flest muligt.
I redegørelsen lægger rådet afgørende vægt på, at nye fødevareteknologier ikke må komme til at stå alene som en løsning. Det er nødvendigt at iværksætte flere tiltag for at nedsætte det menneskelige forbrug af naturressourcer, og en bæredygtig omstilling af fødevareområdet bør uanset teknologiske muligheder omfatte overgangen til en kost bestående af færre animalske fødevarer. I den sammenhæng peger Rådet bl.a. på, at det er væsentligt, at de umiddelbare fordele ved nye fødevareteknologier ikke medfører, at uforudsete og mere langsigtede negative konsekvenser for bl.a. menneskelig sundhed overses. Rådet gør ligeledes opmærksom på vigtigheden af tydelig inddragelse af befolkningen i forhold til beslutninger, som træffes vedrørende nye fødevareteknologier og udbredelsen af gode forudsætninger og motivation for at tilberede sunde og bæredygtige måltider, således at disse bliver en del af flere menneskers hverdag.
Med offentliggørelsen af redegørelsen om Teknologier til fremstilling af nye alternativer til traditionelle animalske fødevarer håber Det Etiske Råd på at kunne bidrage til at fremme en nuanceret debat.
Læs redegørelsen (PDF)