Som flere medier har berettet, er det lykkedes japanske forskere at skabe mus, som rent biologisk har to fædre, men ingen mor. På det nyligt afholdte tredje internationale topmøde for genredigering i mennesker, forklarede Katsuhiko Hayashi fra Kyushu universitetet, hvordan hans forskerhold har gjort. Først har de udviklet såkaldte pluripotente stamceller fra en han-mus. Derefter har de erstattet stamcellernes Y- kromosom med et X-kromosom, så stamcellerne har to X-kromosomer, sådan som det er tilfældet for individer, der genetisk set er kvinder. Til sidst har de så sørget for, at stamcellerne, som potentielt kan udvikle sig til mange forskellige slags celler, udvikler sig til netop ægceller, der kan befugtes af sædceller fra en anden hanmus. Det er endnu ikke muligt at gøre det samme ved mennesker og selv ved mus fik de kun syv levendefødte mus ud af ca. 600 opsatte embryoer. På et tidspunkt vil det dog nok blive muligt at gøre det samme ved menneskeceller, og det rejser så et spørgsmål om, hvorvidt man bør gøre det.
Hvis det er to mænd, som vil benytte sig af teknologien, fordi de begge gerne vil være genetisk relaterede til et barn, som en surrogatmoderen bærer for dem, rejser det fx en række spørgsmål om surrogatmoderskab, som Det Etiske Råd for nylig har forholdt sig til. Og der ud over rejser teknikken fx også et spørgsmål om, hvorvidt den er forenelig med §2 i Lov om assisteret reproduktion, som siger, at assisteret reproduktion ikke må findes sted, medmindre det sker med henblik på at forene en genetisk uændret (umodificeret) ægcelle med en genetisk uændret (umodificeret) sædcelle. Da Det Etiske Råd senest tog stilling til det spørgsmål i 2016, var der et stort flertal, som mente, at det ikke burde være muligt at modificere kønsceller genetisk. Der er altså nok af spørgsmål at diskutere, og selv om det kan være svært at forudsige, hvornår teknologien vil blive tilgængelig, kan det give god mening at tænke over spørgsmålene, før teknologien lige pludselig er her.