Efter mange overvejelser og diskussioner i Det Etiske Råd er et flertal på 16 af rådets 17 medlemmer nået frem til, at der er for meget på spil omkring vores grundlæggende menneskesyn til, at dødshjælp bør indføres i Danmark. Et enkelt medlem mener, at der i princippet bør kunne etableres en forsvarligt reguleret form for dødshjælp, og at det derfor bør undersøges nærmere, hvordan en mulig model kan tage hensyn til både grundlæggende samfundsværdier og til selvbestemmelsesretten for personer, der ifølge dem selv, lever et liv i ubærlig lidelse og ønsker en værdig afslutning.
I rådets arbejde har særligt Oregon-modellen og den Hollandske model fyldt. I Oregon tillader man kun assisteret selvmord og har et krav om terminal sygdom. Et sådant krav findes ikke i den Hollandske model, hvor både assisteret selvmord og eutanasi er tilladt for patienter med ’ubærlig lidelse’. Hermed har mindreårige personer med somatiske og psykisk lidelse også mulighed for at modtage dødshjælp. Antallet af personer, som afgår ved døden gennem dødshjælp, er 10 gange større i Nederlandene end i Oregon. Ved at sammenholde erfaringerne for de to modeller står Det Etiske Råd tilbage med et samlet billede af dødshjælp som en etisk problemstilling. Og en ting er helt klart: Beslutningen om at tilbyde dødshjælp er lige så alvorlig som beslutningen om at anmode om den.
Alle medlemmerne anerkender, at der for nogen vil findes situationer, hvor ønsket om at fremskynde sin egen død og ønsket om at hjælpe et andet menneske ind i døden vil være forståelige. Det taget i betragtning finder flertallet af rådsmedlemmerne det dog ikke muligt, at der kan udvikles en lovgivning, som vil kunne fungere på forsvarlig vis og samtidig beskytte agtelsen for dem, som er mest sårbare i samfundet.
De 16 rådsmedlemmer lægger i deres begrundelse også vægt på, at selve tilstedeværelsen af et tilbud om dødshjælp afgørende risikerer at forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet, og hvad det vil sige at tage hensyn til andre. Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, er risikoen for, at det vil påvirke synet på bestemte grupper i samfundet for stor.
Det sidste rådsmedlem, som mener, at der bør kunne etableres en forsvarligt reguleret form for dødshjælp, vægter i sin begrundelse, at de risici, der er til stede ved en evt. lovliggørelse af dødshjælp, i princippet bør kunne identificeres og til en vis grad minimeres. Dette kunne blandt andet ske gennem en omhyggeligt udarbejdet screeningsproces, hvor det ud fra både en objektiv og subjektiv vurdering sikres, at der er tale om en fornuftshabil person med et fast og vedvarende ønske om at afslutte sit liv på grund af en varig ubærlig lidelse, som ikke kan afhjælpes.
Rådets arbejde med dødshjælp
I sit arbejde med emnet dødshjælp har Det Etiske Råd lagt vægt på to dimensioner. Dels en gennemgang af de væsentligste etiske argumenter for og imod dødshjælp. Dels en fremstilling af de væsentligste træk ved to forskellige modeller for dødshjælp; assisteret selvmord og eutanasi. På den baggrund har Det Etiske Råd i udtalelsen sammenlignet nogle af de etiske argumenter med de konkrete erfaringer fra to lande, hvor dødshjælp er tilladt, for at give et både mere nuanceret og empirisk forankret billede af dødshjælp som etisk problemstilling.
Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp 2023.pdf