I går fældede Menneskerettighedsdomstolen dom i dansk surrogatmodersag

Publiceret 08-12-2022

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har netop underkendt Højesterets afslag på at lade en dansk kvinde stedbarnsadoptere de to børn, som hun har fået sammen med sin mand ved hjælp af kommercielt surrogatmoderskab i Ukraine. Hvor højesteret i Danmark i 2020 delte sig 4 mod 3 for et afslag på adoption, har Menneskerettighedsdomstolen delt sig 4 mod 3 imod et sådant afslag.

Dommen viser, at der ikke alene i de forskellige europæiske lande, men også i domstolene, er stor uenighed om, hvordan de involverede hensyn skal afvejes og balanceres i forbindelse med surrogatmoderskab. I den konkrete sag drejer det sig om afvejningen af hensynet til de konkrete børn, som er blevet til via kommercielt surrogatmoderskab, og et mere generelt hensyn til at modvirke den risiko for udnyttelse af kvinder og salg af børn, som kan være forbundet med kommercielt surrogatmoderskab.

Det Etiske Råd udkommer snart med en udtalelse om surrogatmoderskab, hvor rådet giver sit bud på, hvordan disse og andre etiske hensyn, som surrogatmoderskab bringer i spil, bør afvejes.