Det kan være udfordrende at sikre borgerne tilstrækkelig gode muligheder for at tage reflekteret stilling til deltagelse i forebyggende indsatser. Det vidner de seneste års kritik af myndighedernes information på bl.a. screeningområdet om. Samtidig har man de seneste år, særligt i USA og England men også i Danmark, set en voksende politisk interesse for ”nudging”, dvs. at man ved hjælp af skjult påvirkning frem for gennem oplysning, dialog osv. får borgerne til at træffe sunde valg.
Det får et flertal i Det Etiske Råd til at anbefale, at myndighedernes forpligtelser bliver præciseret lovgivningsmæssigt. Når de risici og ulemper borgerne bliver udsat for, er sammenlignelige med dem, patienter er udsat for, skal borgerne også have de samme muligheder for at tage stilling på et reflekteret grundlag.
”At deltage i screeningsundersøgelser kan give god mening, også selvom det er forbundet med en risiko, men det bør være borgeren selv, der afgør dette, snarere end sundhedsvæsenet,” siger Thomas Ploug, etiker og formand for den gruppe i Det Etiske Råd, der har set nærmere på problemstillingen.
Konsekvensen er, at myndigheder ikke må bruge fx information, anbefalinger eller rekrutteringsmåder, der egner sig til at påvirke borgernes valg på en ”skjult” måde. Et eksempel på skjult påvirkning er automatisk tilmelding, hvor borgere bliver inviteret til at deltage i fx screenings- eller vaccinationsprogrammer med mindre de aktivt melder sig ud. Det giver ofte en markant højere og måske også en socialt mere ligelig deltagelse, end hvis de skal tilmelde sig aktivt. Men det kan også medføre, at borgere melder sig i blind tillid. ”Man sætter borgerne i en situation, hvor de kan blive skadet, uden at de er forberedt på det. Det anser jeg for at være uacceptabelt, selvom det måske er det bedste alternativ set ud fra et snævert sundhedsperspektiv,” siger Thomas Ploug.
Et mindretal i Det Etiske Råd mener dog ikke, at en lovmæssig præcisering er den rette vej frem, netop fordi det kan komme til at hindre tiltag, der fremmer folkesundhed og lighed i sundhed. Brugen af skjult påvirkning bør efter medlemmernes mening bero på en konkret afvejning af fordele og ulemper. Gorm Greisen, overlæge og formand for Det Etiske Råd, begrunder denne holdning:
”Der er en risiko ved alting. Hvis både samfundet og mange borgere kan gavnes ved at sundhedsvæsnet fx automatisk indkalder borgerne til screening eller vaccination, mener jeg ikke, at en risiko for, at nogle få kan skades, bør stå i vejen. Hvis en høj tilslutning til vaccination fx er nødvendig for at beskytte hele befolkningen imod en infektion, eller hvis hundredvis af liv årligt kan reddes fra kræft, bør sundhedsvæsnet have frihed til at fremme deltagelse blandt dem, der ikke ønsker at sætte sig ind i sagen.”
Flertal accepterer visse ”nudges”
Flertallet af Det Etiske Råds medlemmer mener godt, at man i visse tilfælde kan bruge skjult påvirkning, hvis de mulige negative konsekvenser er ubetydelige. Det kunne fx være små ”nudges”, der øger sandsynligheden for, at patienter på hospitaler vælger den sunde mad eller får vasket hænder.
Et samlet råd mener desuden, at sundhedsvæsenet normalt bør være omhyggeligt med at understøtte reflekteret stillingtagen. Rådet peger blandt andet på, at danskernes høje tillid til sundhedsvæsenet stiller særlige krav til sundhedsvæsenets kommunikation, da mange kan være tilbøjelige til at deltage i blind tillid.
Etisk tjekliste skal hjælpe myndighederne
Et samlet Råd anbefaler myndighederne at foretage en etisk analyse, når de skal i kontakt med borgerne om folkesundhedstilbud. Rådet har udarbejdet en kort ”etisk tjekliste” i brystlommeformat til at kvalificere denne proces, og håber at den i det daglige vil kunne understøtte arbejdet med de etiske spørgsmål.
Find den etiske tjekliste i printervenlig udgave.
Det Etiske Råd har været i dialog med en række eksperter, som på forskellig vis har bidraget til at kvalificere arbejdet. Se listen over eksperter i udtalelsens forord.