Et flertal i Det Etiske Råd mener ikke, det bør være tilladt at ændre på generne hos kommende børn for dermed at fjerne arveanlæg for alvorlige sygdomme.
I en ny udtalelse fra rådet siger et flertal på 11 medlemmer ud af 17 nu, at det vil være etisk uforsvarligt at tilbyde genmodifikation af kommende mennesker, eftersom ændringerne vil gå i arv til efterkommerne.
Formanden for rådet, overlæge Gorm Greisen, der hører til flertallet, siger:
"Det vil vare flere generationer før vi kender langtidseffekterne af genmodificering. Den usikkerhed må vi leve med når det drejer sig om behandling af alvorligt syge mennesker. Men det behøver vi ikke gøre for befrugtede æg. Hvis først vi tillader, at kommende forældre får ændret på deres børns genetiske egenskaber ved undfangelsen, kan det også blive svært at begrænse."
Ændringer i de menneskelige arveanlæg kan blive mulige som følge af det nye videnskabelige gennembrud, CRISPR, en teknik, der populært sagt fungerer som en DNA-saks, der præcist og billigt kan klippe i gener i alle levende organismer, også i det kommende menneskes gener.
Forskerne vil bruge teknikken til at fjerne sygdomsdispositioner i arveanlæggene, som kan føre til alvorlige sygdomme som fx cystisk fibrose, blodsygdommen talassæmi eller Føllings sygdom (som kan føre til svær hjerneskade og epilepsi).
Kinesiske forskere har som de første i verden rapporteret, at de har lavet forsøg på at ændre generne i befrugtede menneskelige æg. Første gang, for et år siden, gav kinesiske forsøg på embryoner genlyd i verdenspressen, og i denne måned publicerede et nyt forskerhold deres forsøg med at tilføre et gen, som giver resistens mod HIV, til befrugtede æg.
Det er på baggrund af de hurtige fremskridt i brugen af denne teknologi, at Det Etiske Råd nu har taget stilling til, om det bør tillades at anvende denne genteknologi til at fjerne sygdomsdispositioner hos kommende børn allerede inden fødslen, når og hvis det bliver muligt.
Et mindretal på 6 af medlemmerne mener, at CRISPR bør tages i brug til at fjerne arveanlæg for alvorlige sygdomme inden fødslen, når og hvis der udvikles sikre metoder til at gøre det.
"Det vil principielt være godt at fjerne sygdomme før fremfor efter fødslen. Betingelsen er, at metoderne skal være langt bedre afprøvede og sikre, end i dag, og at formålet kun er at fjerne sygdomme, ikke at ændre ved normale egenskaber som fx intelligens," siger filosof og medlem af Det Etiske Råd, Thomas Ploug.
Alle medlemmer i rådet er altså enige om, at genbaserede behandlinger ikke bør tilbydes, før der er udviklet teknologier, som er langt mere sikkerhedsafprøvede, end tilfældet er i dag.
Der er store tekniske problemer, som skal overvindes, før det vil være tilfældet. Men – som det hedder i udtalelsen:
’Det er før set på dette område, at forskningen har overgået fantasien og har præsenteret resultater – eksempelvis fåret Dolly, som var klonet fra en celle fra hendes mors yver – som ingen på forhånd troede mulige.’
Læs udtalelsen (PDF)
Kontakt
Gorm Greisen, formand og overlæge på Rigshospitalet, Neonatalklinikken – Afsnit 5024, Mobil: +45 40 46 07 47, E-mail: gg@dketik.dk
Thomas Ploug, medlem af rådet og professor ved Aalborg Universitet, København, Mobil: +45 31 41 71 40, E-mail: ploug@hum.aau.dk
I sekretariatet: Anne Lykkeskov, chefkonsulent, mobil: +45 72 21 68 62, E-mail: al@dketik.dk
Læs udtalelsen (PDF)