Skal man tage hensyn til robotter?

De væsener, vi mennesker tager mest hensyn til, er andre mennesker. Ikke at vi altid gør det, men vi gør det da i det mindste somme tider. Og at vi anser os selv for at have en helt speciel etisk status, fremgår med al ønskelig tydelighed af de meget krævende regelsæt, vi har udformet om behandlingen af mennesker. Tag bare menneskerettighedserklæringens artikel 1: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd”. Sådan er det ikke med dyr. Dyr holder vi i fangenskab, ofte på meget lidt plads. Det gør vi som regel for at fodre dem op, slagte dem og spise dem. I Danmark har en burhøne nogenlunde et A4-arks plads at boltre sig på, og i Europa produceres der årligt mere end 4,5 milliarder kyllinger. Der er altså langt flere kyllinger end mennesker i EU, men de optager en meget lille procentdel af den samlede plads. Det har ikke meget med broderskabets ånd at gøre.