Kunstige neurale netværk

Publiceret 01-09-2007

Kunstige neurale netværk kan løse komplicerede opgaver, og mange har troet, at de er nøglen til kunstig intelligens. Men de kan kun løse opgaver og ikke tænke over, hvad de gør. De første forsøg på at lave kunstige neurale netværk blev foretaget i 1940'erne af neurofysiologen Warren McCulloch og matematikeren Walter Pitts. Andre fulgte ideen op, og udforskningen af neurale netværk udviklede sig til et frugtbart forskningsprogram i 1950'erne og 60'erne.