Vi stiller spørgsmålet, om vores sundhedsvæsen er tilstrækkeligt omsorgsfuldt?
Det Etiske Råd mener, at omsorgen har fået trange kår i vores højt specialiserede sundhedsvæsen. I et system, der i 20 år har haft fokus på produktion og produktionsoptimering, har man nogle gange glemt, at sundhedsvæsenet ikke bare producerer nye hofter – men også behandler mennesker, der har problemer med hoften. Det har menneskelige omkostninger at drive et system, der fokuserer på produktionsoptimering frem for omsorg og nærvær. Omsorg er ikke kun for patienter, for også sundhedspersonale, der motiveres af omsorg, kan stå med følelsen af ikke at kunne slå til. Det kan føre til personaleflugt, manglende empati og udbrændthed.
Derfor inviterer vi til en samtale om, hvad god omsorg er og hvorfor omsorg er vigtig.
Vi inviterer publikum til at dele eksempler på gode oplevelser på omsorg i mødet med sundhedsvæsenet.
Vi spørger ind til og taler om, hvad vi kan gøre, når omsorgen er trængt.
Medvirkende
- Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd
- Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet
- Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner