Jeg er en 63-årig mand. Sidste år i maj modtog jeg tilbuddet om at indsende en afføringsprøve til screening for tarmkræft.
Jeg overvejede først at lade være, da jeg ikke mente, at jeg var i risikogruppen – jeg er slank, lever hovedsageligt vegetarisk, ryger ikke, drikker minimalt og dyrker meget motion – men jeg endte med at gøre det. Det skulle vise sig at være en klog beslutning, da der var blod i afføringen, og en efterfølgende undersøgelse viste, at jeg havde tarmkræft. Tumoren var ikke vokset gennem tarmvæggen, men der var kræftceller i to lymfeknuder, så efter operationen modtog jeg forebyggende kemoterapi.
Screeningen har således sandsynligvis reddet mit liv, da jeg ikke havde nogen form for symptomer. Det siger sig selv, at uden dette tilbud om screening havde kræften bredt sig mere, før jeg for alvor havde mærket det – med en markant dårligere prognose til følge.
Jeg er selvfølgelig af rent personlige grunde meget glad for tilbuddet om screening, men rent principielt synes jeg også, at det er en rigtig god ide. Jeg synes ikke, der er noget rimeligt forhold mellem de – i mine øjne – små ulemper, der er, og fordelene. Hvis man vejer det, at folk kan blive usikre og bekymrede i to-tre uger, op imod det, at flere vil dø af tarmkræft uden tilbuddet om screening, synes jeg, at vi nærmer os en temmelig akademisk diskussion. Undersøgelsen er ganske frivillig, og hvis man ikke mener, at man kan holde ud at vente på et svar, kan man jo bare lade være med at deltage. Alternativet skulle være, at man, ved at sløjfe screeningen, tillader, at der for en anden gruppe mennesker går længere tid, før de bliver diagnosticerede – med en resulterende dårligere prognose, mere omfattende behandling eller – i værste fald – en yderst ubehagelig død.
Hvis man i ramme alvor mener, at det er et stort problem, at folk kan blive ubehageligt berørt af at vente, kan man eventuelt påføre det udsendte screeningsmateriale en advarsel om, at man kan udsætte sig for dette ubehag, hvis man tager imod tilbuddet. Men som sagt: Jeg synes ikke, at der er noget som helst rimeligt forhold imellem fordele og ulemper ved at have dette tilbud.
Jeg er i hvert tilfælde dybt taknemmelig over at leve i et land, der tilbyder sine borgere screening.
Holgers rigtige navn er Det Etiske Råd bekendt.
Flere personlige historier
Vi har i foråret 2016 indsamlet personlige fortællinger om, hvordan myndighederne påvirker raske danskeres sundhedsadfærd i deres bestræbelser på at fremme sundere og dermed bedre liv. Du kan også læse: