Gene drives diskuteres især i forbindelse med muligheden for at udrydde uønskede arter. Det Etiske Råd tager i denne udtalelse stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt mennesker bør forsøge at gribe ind i naturen på artsniveau for at søge at begrænse hele arter, som forårsager menneskers død eller lidelse i stor skala, så effektivt, at konsekvensen risikerer at blive global udryddelse. Risikoen kan ikke udelukkes, for gene drives respekterer ikke grænser. Udgør det, at man lukker genmodificerede organismer ud i naturen, med det formål at de skal sprede sig maksimalt, en uacceptabelt stor risiko for uforudsete bivirkninger eller for misbrug? Eller kan disse risici håndteres i acceptabel grad og opvejes usikkerheden af de meget store fordele, fx i form af reddede menneskeliv, som brug af teknologien kan medføre? Og udgør det, at man forsøger at kontrollere hele arter og dermed nedbringe biodiversiteten, et uacceptabelt stort indgreb i naturen?
Anbefalinger
Det Etiske Råds medlemmer er enige om, at genmodifikation kombineret med gene drives endnu ikke er moden til at blive taget i brug til forsøg på udryddelse af uønskede arter, og at det er en teknologi, som under alle omstændigheder ikke vil kunne tages i brug uden omfattende godkendelses- og kontrolsystemer, herunder grundige afvejninger af risici og konsekvenser for økosystemer og forsøgsudsætninger og evalueringer i hvert enkelt tilfælde. Medlemmerne er også enige om, at forskningen i gene drives bør fortsætte, fordi det under alle omstændigheder er vigtigt at forske i tiltag til neutralisering af ’løbske’ organismer, så man om nødvendigt kan modgå eventuelle fjendtlige anvendelser af teknologien. Desuden er det nødvendigt, at såvel nationale politikere som internationale fora forholder sig til, om den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig, og styrker reguleringen hvor det er nødvendigt.
Endelig er medlemmerne enige om, at det er vigtigt fortsat at forske i alternativer til anvendelse af gene drives, og at det mindst indgribende alternativ altid bør vælges. Arbejdet med gene drive må ikke svække de indsatser der allerede gøres for at løse de sygdoms- og dødelighedsproblemer det drejer sig om. Gene drive må ikke forstås som en ’silver-bullit’ der tillader, at man på andre måder lader de befolkninger, det drejer sig om, i stikken.
Medlemmerne er dog delt i forhold til, om de fordele, teknologien kunne give, berettiger, at man på sigt, når forskning og forsøgsudsætninger er gennemført tilfredsstillende, tager teknologien i egentlig anvendelse. To medlemmer finder det for tidligt at tage principiel stilling til vilkårene for evt. ibrugtagning af teknologien.