Etik og lovgivning om aktiv dødshjælp

Publiceret 18-01-2013
Udgivelse

Læs om, hvorfor det er vanskeligt at udforme en tilfredsstillende lovgivning om aktiv dødshjælp, og hvorfor en lovliggørelse ikke fjerner de etiske dilemmaer. Et gennemgående tema i alle Rådets publikationer om aktiv dødshjælp har været, om det er på sin plads at lovliggøre aktiv dødshjælp i betragtning af, at denne form for dødshjælp kun er relevant i ganske få tilfælde. Overvejelserne er aktuelle i tilknytning til en sag fra sommeren 2012, hvor en 60-årig mand forsøgte at hjælpe sin syge 84-årige fader til at dø. Sønnen fik af retten i Odense en straf på 60 dages betinget fængsel, hvilket kan opfattes som en meget mild dom.

 

Jeg er vidende om, at der kan være situationer, hvor det enkelte menneske føler, at en pårørende er i en situation, hvor livet skal og må afsluttes. I den situation må man handle som medmenneske – man må handle i overensstemmelse med sin samvittighed...

ESTER LARSEN, TIDL. SUNDHEDSMINISTER OG MEDLEM AF DET ETISKE RÅD

 

Aktiv dødshjælp kan på en gang være etisk i orden, men juridisk forkert (...) Lige præcis på dette område kan vi ikke få rene linjer. Der må vi finde os i, at vi som mennesker kan have et ansvar, vi må tage på os – også selvom loven siger noget andet...

MICKEY GJERRIS, LEKTOR I BIOETIK, MEDLEM AF DET ETISKE RÅD

 

Kilder

Det Etiske Råd 2012. Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

Det Etiske Råd 2003. Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring? Det Etiske Råd.

Det Etiske Råd 1996. Dødshjælp? En redegørelse. Det Etiske Råd.