Undervisningsmaterialet er bygget op om fem nye bioteknikker, som beskrives og belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler af både naturvidenskabelig, samfundsfaglig og humanistisk karakter

De fem teknikker er:

1. Genteknologi
2. GMO (genmodificerede afgrøder)
3. Kloning
4. Stamceller
5. Kimærer

Nedenfor er det kort beskrevet, hvad de fem teknikker går ud på. Under hver teknik er der seks elementer:

1. En introduktion med en kort beskrivelse af teknikken og de etiske dilemmaer, den giver anledning til.
2. Et afsnit med en grundigere beskrivelse af de naturvidenskabelige forudsætninger for anvendelsen af teknikken.
3. Et interview med en fremtrædende forsker inden for området.
4. Et interview med dialog mellem to etikere der repræsenterer to vidt forskellige grundholdninger til etiske spørgsmål. I interview om GMO diskuterer Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen. Mickey Gjerris er teolog og lektor ved Københavns Universitet og Kasper Lippert-Rasmussen er filosof og professor ved Århus Universitet. I de øvrige tekster debatterer Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel. Peter Øhrstrøm er medlem af Det Etiske Råd, idéhistoriker og professor ved Aalborg Universitet. Klemens Kappel er tidligere medlem af Det Etiske Råd, filosof og lektor ved Københavns Universitet.
5. En eller flere tematekster, der giver mulighed for at bevæge sig lidt dybere ind i specifikke biologiske, etiske og/eller samfundsmæssige aspekter af en bestemt teknik. Med relevans for stamceller kan man for eksempel læse en tekst om “Forskellige syn på befrugtede æg og fostre", mens teksten “Etisk vurdering af GMO" giver en introduktion til etiske argumenter for og imod genmodificerede afgrøder.
6. Opgaver.

Man behøver ikke at læse om alle teknikker, men kan vælge at fokusere på en eller flere teknikker. Og hvis man læser introduktionen til en teknik, kan man derefter læse de øvrige tekster under denne teknik for sig selv.

Udover de fem tekster under hver teknik er der en række andre elementer, der kan inddrages som supplement ligegyldigt hvilken teknik, man beskæftiger sig med:

• Der er en film om teknikkerne og Det Etiske Råds arbejde.
• Under "Noget om celler" uddybes de naturvidenskabelige aspekter af cellernes opbygning, differentiering, samarbejde og funktion.
• "Alt om dna" er en omfattende beskrivelse af genernes funktion og den historiske udvikling af forskningen inden for området.
• Der er fem øvelser i biologi.
• Lærervejledning, der beskriver forskellige muligheder for at inddrage materialet i forskellige fag og forløb i de gymnasiale uddannelser.
• En ordliste, der forklarer centrale tekniske begreber.

De fem bioteknikker, der er udgangspunktet for materialet, er:

Genterapi og forbedring af mennesker: Generne er koder, som i realiteten styrer hele organismen. Forskningen viser, at der er et meget stort sammenfald mellem generne i alle levende organismer. Dermed kan man principielt flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter, og derved ændre i organismernes funktion. Man arbejder på at finde metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme (genterapi). I fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil have nogle lidt bedre egenskaber.

GMO: Genmodifikation af andre organismer end mennesket går under betegnelsen “GMO". Genmodifikation består i, at gener flyttes fra en art til en anden ved hjælp af molekylære værktøjer. Fokus her er på genmodifikation af afgrøder. Håbet er, at der fx kan udvikles GM-afgrøder, der er mere robuste overfor fremtidens mere ekstreme klima, eller som kan forbedre mulighederne for produktion af biobrændsler til erstatning for fossile brændsler. Men er det den rigtige vej at gå? Mange europæere har hidtil været skeptiske.

Kloning: At klone vil sige, at man skaber en genetisk kopi af et dyr eller menneske. Sådan blev fåret Dolly til i 1996, og i teorien kan mennesker måske klones på samme måde. Men "Dolly-teknikken" kan også bruges til at tilbageføre specialiserede celler fra kroppens organer til de tidligste celler i det befrugtede æg, som kaldes embryonale stamceller. Disse celler kan bruges i stamcelle¬forskningen.

Stamceller til sygdomsbehandling: Stamceller er uspecialiserede celler, som man forsker i at kunne styre til at udvikle sig til reservevæv eller reserveorganer til syge mennesker. Man ønsker med andre ord at bruge cellerne til at dyrke for eksempel ny hud eller nye hjerter til syge mennesker. Hvis man kan styre cellernes udvikling, så de bliver til netop det væv eller det organ, en syg person mangler, ser forskerne store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg - og er det i orden at ødelægge dem, for at få fat i stamcellerne?

Kimærer - blanding af mennesker og dyr: Hvor gensplejsning foregår på genniveau, produceres kimærer typisk ved at indsætte celler fra én organisme i en anden organisme. Man kan for eksempel sætte hjerneceller fra mennesker ind i dyrehjerner for at studere, hvordan de virker dér. Og man arbejder med tanken om at sætte hele organer fra dyr - for eksempel et svinehjerte - ind i et menneske, hvis hjerte er defekt. Men når vi sådan blander arterne, hvor går så grænsen for, om et væsen er et dyr eller et menneske?

Om udarbejdelsen af materialet

De holdningsprægede tekster på denne hjemmeside har til hensigt at skabe overblik over de væsentligste opfattelser og argumenter i diskussionerne. De er således ikke udtryk for Det Etiske Råds eller de enkelte medlemmers holdning.

Teksterne er skrevet af cand.comm. Anne Lykkeskov, cand.mag., ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen og cand.scient., ph.d. Morten Andreasen, der alle er ansat i Det Etiske Råds Sekretariat, samt tidligere ansat cand.scient. Nanna Skriver.

Det Etiske Råds medlemmer har bidraget med væsentlige kommentarer til teksterne, blandt andet har professor Thomas G. Jensen læst og godkendt mange af de naturvidenskabelige afsnit. Det Etiske Råds arbejdsgruppe om fødevarer, og især gruppens formand, seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, har bidraget væsentligt til cases om stamcellekød og GMO.

Webredaktør Jesper Møller-Fink har udarbejdet videoklip og billedmateriale til filmklip og stået for opsætningen i samarbejde med administrativ koordinator Susanne Henriksen, Sekretariatet.

Introfilmen er produceret af Semandus aps. Illustrationerne i de videnskabelige tekster er produceret af Peter Waldorph fra Oktan - Grafisk servicestation. Liselotte Unger og Thomas Nørgaard, Det Fri Gymnasium, har skrevet lærervejledningen og har udformet spørgsmålene og Multiple Choice-opgaven. Cand. scient., ph.d. Thomas Mikkelsen har skrevet teksterne om dyrkning af stamcellekød, redigeret dele af siden "Alt om DNA" og har ført teksten á jour, hvad angår den seneste viden inden for genetik. Siden er oprindeligt udarbejdet af Cold Spring Harbor Laboratories i USA.

Tak

Vi takker de forskere, der er interviewet til materialet, for deres store indsats. Det drejer sig om: Professor Anja Boisen, seniorforsker Thomas Didion, lektor Mickey Gjerris, professor Thomas G. Jensen, professor Moustapha Kassem, lektor Klemens Kappel, professor Tor Erling Lea, professor Kasper Lippert-Rasmussen, professor Jens Zimmer Rasmussen, professor Gabor Vajta og professor Peter Øhrstrøm. Også postdoc. Sniff Andersen Nexø takkes for sit bidrag til artiklen "Forskellige syn på befrugtede æg og fostre".

Marianne Nordentoft fra TEC-HTX Frederiksberg og Liselotte Unger og Thomas Nørgaard fra Det Fri Gymnasium har bidraget med konstruktive kommentarer til materialet og takkes hermed for det. Liselotte Unger, Mikkel Risbjerg Nielsen og deres daværende 1. x klasse takkes for at have afprøvet materialet som led i et undervisningsforløb. Tak til Marie Eiland og hendes A-niveau biologihold ved Køge Gymnasium for at afprøve materiale om GMO.

 

Opdateret 6. oktober 2010