GMO - genetisk modificerede afgrøder

Forbrugerne i Danmark og i resten af Europa vil ikke have genetisk modificerede madvarer. Sådan har det været lige siden de første GMOer blev markedsført i 1994, og den folkelige modstand har betydet, at meget få GMOer dyrkes i de europæiske lande

Her kan du læse...

Her kan du læse om, hvad baggrunden er for debatten om GM-afgrøder, og om de nye muligheder, den teknologiske og politiske udvikling skaber. I de øvrige tekster kan du blandt andet læse om, hvordan man genmodificerer planter og om de etiske og samfundsmæssige spørgsmål, der knytter sig til anvendelsen af dem.

Undersøgelser har vist, at forbrugerne har haft svært ved at se nytten ved GMOer. Nu kommer en ny generation GMOer, for eksempel nogle som kan bidrage til at løse klimaproblemer. Betyder det, at vi må ændre syn på vores opfattelse af GMOer?

I foråret 2010 har den Afrikanske Fond for Landbrugsteknologi (AATF) for første gang testet en majsplante, der er genmodificeret, så den bedre kan tåle perioder med tørke. Målet er, at majsen skal kunne dyrkes af afrikanske småbønder. Projektet er et eksempel på, hvordan forskning i genmodificerede planter (GMO)[1] i stigende grad retter sig imod udviklingen af afgrøder, der kan bidrage til vores håndtering af klimaudfordringerne. Klimaforskere forudser, at vi i fremtiden hyppigere vil opleve ekstreme vejrforhold, og at dette vil ramme den fattige del af verden hårdest. Planteforskere slår til lyd for, at vi satser på at udvikle GM-teknologien, så vi på sigt kan udvikle planter, der bedre kan modstå disse forhold, eller som kan nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Man kunne tro, at afrikanerne uden videre ville kaste sig over en genmodificeret plante, der er tilpasset tørke. Men i Afrika er mange skeptiske overfor GMO. Det skyldes blandt andet, at de afrikanske lande holder øje med holdningen til GMO i Europa, fordi Europa er et vigtigt eksportmarked.

GMO i vækstøkonomier

Industrialiserede lande som USA og Canada har siden midten af 1990erne tilplantet marker med blandt andet gensplejset majs og bomuld, men også en række af de bedre stillede udviklingslande som Argentina, Brasilien, Indien og Kina var tidligt i gang. Tal for 2009 viser, at udviklingslandene i dag tegner sig for næsten halvdelen af den samlede globale produktion af GM afgrøder. Af de hen ved 14 millioner landmænd der i dag dyrker GMO bor omkring 90 procent i udviklingslande.

Mange europæiske forbrugere og politikere har hidtil været skeptiske over for brugen af GMO. Men undersøgelser viser, at forbrugerne faktisk er mere positive overfor denne nye type af GMOer, der klarere end hidtil sigter på at løse, hvad de betragter som væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Så måske vil den europæiske holdning skifte i takt med, at en ny generation af fx "klimavenlige" GMOer bliver klar til dyrkning?

Mange europæiske forbrugere er GMO-skeptiske

Den 2. marts 2010 udstedte EU-kommissionen den første godkendelse af en genetisk modificeret plante i 12 år. Den lange pause skyldes, at der i slutningen af 1990erne rasede en heftig GMO debat i EU, og holdningsundersøgelser viste, at over 50 procent af forbrugerne overvejende var skeptiske overfor genmodifikation af fødevarer[2]. Det gjorde den til langt den mest upopulære bioteknologi og hovedårsagen til, at EU valgte at indføre et midlertidigt stop - et "moratorium" - for godkendelser af GMO indtil omfattende lovgivning, som skulle minimere risici og sikre forbrugernes valgfrihed (mærkningsregler), var på plads.

skeptisk forbruger
(foto: iStockphoto.com)

En del GMOer var ellers på vej gennem godkendelse, og var i den videnskabelige risikovurdering blevet vurderet til at være sundhedsmæssigt og miljømæssigt sikre. Moratoriet førte til en voldsom konflikt mellem EU og USA, som sigtede på en mindre restriktiv lovgivning. Amerikanerne førte en sag mod EU gennem verdenshandelsorganisationen WTO, idet de ikke mente, at EU kunne blokere for godkendelser af GMOer, når disse videnskabeligt set var blevet vurderet sikre. I EU var man dog mest optaget af forbrugernes holdninger. En række grønne bevægelser havde skabt offentlig opmærksomhed om GMOers mulige utilsigtede bivirkninger.

Stop GMO Invation - Greenpeace
(© Greenpeace / Eric De Mildt)

Mange europæiske forbrugere - og desuden en del videnskabsfolk - var usikre på, om GMOerne udgjorde en risiko mod sundheden[3], og om de kunne sprede sig ukontrollabelt i naturen og skabe problemer i økosystemerne.

Entusiastiske GMO-forskere tordnede imod, hvad de anså for at være ignorance og uvidenhed bag denne skepsis[4]. Det fremgik af visse undersøgelser, at de fleste europæiske forbrugere var meget dårligt informeret om, hvad GMO går ud på i rent teknisk forstand. Mange troede for eksempel fejlagtigt, at kun genmodificerede tomater indeholder gener, mens konventionelt dyrkede tomater ikke gør[5]. Psykologisk forskning viste, at lægfolk og eksperter vurderer risiko meget forskelligt. Lægfolks vurdering af risikoens størrelse er for eksempel afhængig af, om den pågældende risiko er påført eller frivillig[6]. Mange forskere mente derfor ikke, at man som politiker kunne tage disse holdningsytringer alvorligt.

tomater
(foto: iStockphoto.com)

GMO bruges ikke til fødevarer i Danmark

Genmodificerede planter indgår stort set ikke i den mad, man kan købe i Danmark, og kun i begrænset omfang i fødevarer i EU, selvom flere GMOer er godkendt til fødevareanvendelse. Alligevel kan der godt være spor af GMO i fødevarer, men så længe der er tale om godkendte GMOer, må ikke-økologiske fødevarer godt indeholde op til 0,9 % uden at det skal stå på varedeklarationen. Vores husdyr bliver derimod i vidt omfang fodret med genmodificeret foder, fx fra soja. Tre fjerdedele af den soja der globalt set dyrkes i dag er genmodificeret, halvdelen af bomulden og godt en fjerdedel af majsen. Der dyrkes også fx genmodificeret papayafrugt, ris, raps og sukkerroe.

Andre undersøgelser kom imidlertid til en anden konklusion. De bekræftede, at eksperters risikovurdering - som de færreste jo sætter sig ind i - spiller en begrænset rolle i lægfolks vurdering af teknologi. Men at de trods denne mangel på ekspertviden kunne have gode grunde til at være skeptiske[7]. Senere Eurobarometer-undersøgelser viste da også, at man selv blandt de bedst informerede borgere fandt både meget positive og meget skeptiske holdninger[8]. I interviews, hvor man undersøgte effekten af oplysning, viste det sig, at folk ikke entydigt blev mere positive af at blive bedre informeret[9].

Sociologer pegede på, at mange slet og ret havde svært ved at se fordelene ved GMO, og var derfor utilbøjelige til at løbe nok så lille en risiko. "Første generation" af GMO medførte typisk visse produktionsfordele for landmanden, såsom en mindre arbejdskrævende behandling af markerne med ukrudtsmidler. Interviews afslørede imidlertid, at mange forbrugere havde helt andre forestillinger om nytte, der mere gik i retning af almene samfundsmæssige fordele - såsom hjælp til 3. verdens lande[10].

Undersøgelser viste desuden, at holdningen til GMO i høj grad handlede om tillid. Skeptikere anså GMO for at videreføre en højteknologisk fødevarefremstilling, der historisk havde medført sundhedsmæssige og miljømæssige problemer, såsom pesticider i grundvand, salmonella i svinekød og kogalskab. På den baggrund var mange skeptiske overfor eksperters forsikringer om, at GMOer var ufarlige[11]. Nogle gav desuden udtryk for en fornemmelse af, at gensplejsning er "unaturligt". Eller at man "leger Gud", når man genmodificerer[12]. I stedet for GMO var det mange steder de økologiske fødevarer der vandt frem.

I 2004 havde man i EU færdiggjort en forholdsvis skrap godkendelsesprocedure for GMO-dyrkning, og for mærkning og kontrol af fødevarer med indhold af GMO.[13] Derfor - og efter pres fra USA - blev det igen muligt at få godkendt GMO i EU. Der var dog ikke umiddelbare tegn på, at forbrugernes holdninger havde ændret sig.

eu-flag
(foto: iStockphoto.com)

Lovgivningen har gjort det meget dyrt at få godkendt GMO-planter til dyrkning på friland i Europa. Derfor søger GMO-producenterne i dag kun om godkendelse til dyrkning i EU af de allermest givtige GM-afgrødetyper. Store dele af de europæiske virksomheders forskning i GMO er enten flyttet til udlandet eller nedlagt, og også universitetsforskere har oplevet, at det har været svært at skaffe midler til at bedrive GMO-forskning.

Stadig flere dyrker GM-afgrøder

I 2009 blev der på verdensplan dyrket gensplejsede afgrøder på 134 millioner hektar, et areal større end Peru, eller cirka ni procent af det samlede globale landbrugsareal. Det svarer til en fremgang siden 2005 på 50 procent. Til sammenligning råder danske landmænd over knap 2,7 millioner hektar jord.[15]

Trods foranstaltningerne har flere EU-lande siden ophævelsen af moratoriet valgt bevidst at modsætte sig EU-lovgivningen ved at indføre nationale forbud mod dyrkning af GMO.[14] Siden 2004, hvor moratoriet blev ophævet, er kun én GMO ud af en stribe kandidater blevet godkendt ved de afstemninger i EU's ministerråd, der efterfølger selve risikovurderingen. Denne GMO, GM-kartoflen Amflora, har flere danske firmaer hurtigt meldt ud, at de ikke ønsker at bruge, da ingen af deres kunder ønsker GMO. I stedet har mange firmaer valgt udelukkende at satse på udvikling af afgrøder ved hjælp af traditionel forædling (dvs. udvikling af nye sorter ved hjælp af fx krydsning).

Imens har stadig flere landmænd i andre dele af verden valgt at dyrke GMO. Men måske varsler godkendelsen af GM-kartoflen, at der trods alt blæser nye vinde også i EU. GM-planterne vinder frem i andre dele af verden, så der er grund til at spørge, om turen nu også er kommet til Europa. Vi står i en anden situation nu end for 10 eller 15 år siden, og spørgsmålet er, om genmodifikation kan udgøre en del af løsningen på nogle af de store globale problemer med befolkningstilvækst og klimaforandringer, vi oplever i disse år? Hvis der kan udvikles GMO til at løse for eksempel klimaproblemer, vil eller bør forbrugerne i Europa så skifte holdning til teknologien?

Skred i GMO-holdninger?

Siden den første GM-fødevare dukkede op på hylderne i 1994 (en GM-tomat), har USA, Canada, Brasilien, Indien og Kina taget GMO til sig og dyrker det i dag i stor stil, mens Europa og Afrika har været skeptiske. I starten af 2010 opstod der imidlertid større kontroverser om GMO i både USA, Kina og Indien. Omvendt er man gået i gang med at afprøve GMO i Afrika, mens EU er begyndt igen at godkende GMOer.

Mange forskere mener, at vi ikke bør have for høje forventninger til mulighederne for at løse klimaproblemer ved hjælp af GMO på kortere sigt, blandt andet fordi de mener, at størstedelen af de nævnte udfordringer på nuværende tidspunkt kan løses bedre og billigere på andre måder end ved hjælp af GMO. Men den igangværende forskning viser, at der sker fremskridt, og de færreste vil afvise, at genmodifikation af planter på længere sigt kan blive et værdifuldt redskab.

Nyttige GMO’er?

FN har beregnet, at verdens befolkning vil stige med næsten 50 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,1 mia. i 2050, og næsten hele væksten vil ske i udviklingslandene. At skaffe mad til alle disse mennesker vil kræve en forøgelse af verdens fødevareproduktion på 70 % i år 2050 ifølge beregninger fra FN’s landbrugsorganisation, FAO.

Hidtil har GMOer ikke været en garanti for et større udbytte, selvom dette har været resultatet i mange tilfælde. I andre tilfælde har GMO bidraget til et mere stabilt udbytte. Stabilitet i fødevareproduktionen har dog i sig selv været værdifuldt, og værdien kan blive endnu større, hvis forudsigelserne om klimaforandringer holder stik.

De fleste eksperter er i dag enige om, at temperaturen stiger over hele kloden, og at klimaforandringerne ikke kun fører til stigende temperatur, men også til ændrede nedbørsmønstre, mere ekstremt vejr og stigende vandstande i havene, hvilket kan medføre oversvømmelser af lavtliggende områder. Det vil give ringere livsvilkår mange steder i verden og formindske muligheden for at dyrke jorden især i udviklingslandene.

tørke
(foto: iStockphoto.com)

Der forskes i at udvikle en ny generation GMOer med egenskaber som gør, at de fx bedre kan modstå tørke og oversvømmelse. Dermed kan de måske bidrage til en formindskelse af de negative effekter, klimaforandringerne forårsager. Som nævnt testes for første gang i 2010 en tørketolerant GM-majs til brug for afrikanske småbønder. Igen er det ikke givet, at disse afgrøder giver et større udbytte, men de kan måske alligevel minimere omfanget af hungersnød under perioder med tørke.

Andre af de GMOer der forskes i, håber forskerne kan hjælpe til at bekæmpe selve årsagerne til klimaforandringerne.
Den danske virksomhed DLF Trifolium er med i et større europæisk forskningsprojekt, hvor man vil udvikle planter, der er lettere at nedbryde. Det kan være gavnligt for klimaet på to måder.

For det første er håbet, at fx kvæg, der fodres med sådanne planter, udleder mindre metan. Metan er en drivhusgas, der er 25 gange mere potent end CO2, og udslip af metan står for anslået knap en femtedel af den samlede påvirkning af klimaet. Køer udleder metan fra deres fordøjelse. Det er estimeret, at fraregnet naturlige kilder til metanudslip udgør metanudledningen fra kvæg knap en tredjedel af metanudslippet. Køer og andre drøvtyggeres udledning af metan har blandt andet vist sig at hænge sammen med, hvor nedbrydelig kosten er. Ved at gøre plantefibrene lettere at nedbryde er håbet, at der også udledes mindre metan.

køer
(foto: iStockphoto.com)

For det andet er håbet, at planterne nemmere vil kunne omsættes til biobrændstof. Verden over er der investeret milliarder af kroner i forskning i afgrøder, som kan bruges til energiformål - dvs. afgrøder, der kan brændes eller laves om til biobrændstof, til erstatning for de fossile brændstoffer. Idéen er, at biobrændstoffer ikke bidrager lige så meget til drivhuseffekten som fossile brændstoffer. Den CO2, der udskilles, når biobrændstoffer afbrændes, er CO2, som planterne har optaget, da de voksede op. Derfor kaldes denne type brændstof for "CO2-neutral". I praksis går der naturligvis en del energi til at frembringe biobrændsler. Men sigtet er, at de samlet set skal nedbringe forbruget af de fossile brændsler, og dermed sænke netto overførslen af CO2 til atmosfæren fra undergrunden. I EU har medlemslandene forpligtet sig til at erstatte mindst 10 procent af transportbrændstof med biobrændsler inden 2020.


(foto: iStockphoto.com)

Hovedbestandelen af planter er lange kulhydratkæder, hvoraf den mest almindelige kendes som cellulose. Udfordringen består i enkelt og billigt at nedbryde disse kæder, som nemt kan optages af køer eller laves til brændstof. Her spiller enzymer en helt afgørende rolle. Enzymer er en slags mikroskopiske biologiske maskiner - "katalysatorer" - der kan få bestemte processer eller reaktioner til at gå i gang. De spiller en rolle i flertallet af biologiske processer. Enzymet cellulase kan for eksempel klippe cellulose i stykker.

I det forskningsprojekt, DLF Trifolium deltager i, vil man forsøge at gøre planternes cellevægge mere omsættelige ved at få planterne til selv at indbygge enzymer i deres cellevægge, som kan fremme nedbrydning af cellevæggen. Det vil man gøre ved at genmodificere planter, så de i cellevæggen fremstiller et enzym, der nedbryder cellevæggen, men som først aktiveres, når de høstede planter opvarmes til en bestemt temperatur (læs mere om DLF Trifoliums arbejde med genmodifikation i forkerinterview).

Læs mere

Fremstilling af GMO >

Interview med plantegenetiker, Thomas Didion >

Etikinterview om genmodificerede planter (GMO) >

Etisk vurdering af genetisk modificerede afgrøder >

Muligheder og risici ved "klimavenlige"-GMOer >

Teknologi, demokrati og holdningsundersøgelser >

Andre relevante artikler

Stamcellekød er godt for naturen >

Værdi i naturen >

Planters genetik og reproduktion >

Planters cellebiologi og organisering >

Noter

[1] "GMO" står egentlig for "genmodificerede organismer" og inkluderer altså ikke bare planter, men alle genmodificerede organismer (pattedyr, mikroorganismer og planter). I debatten benyttes betegnelsen "GMO" dog ofte synonymt med "genmodificerede planter", mens man i forskningsverdenen nogle gange ser mere specifikke forkortelser, såsom "GMP" for "genmodificerede planter".

[2] Dette tal angiver dog reelt set kun den del, der har taget stilling, idet dem der har svaret "ved ikke" ikke er talt med.

[3] Flertallet af forskere anså dog ikke genmodifikation for direkte at indebære særlige sundhedsmæssige risici, og der er heller ikke siden GMOer blev taget i brug i starten af 1990erne opstået dokumenterede eksempler på, at mennesker er blevet syge pga. indtagelse af GM-mad. Der kan naturligvis indirekte være sundhedsproblemer forbundet med specifikke afgrøder, såsom medicin- eller pesticidproducerende GMOer. Men også traditionelt udviklede afgrøder kan være giftige.

[4] Se fx Gitte Meyer og Peter Sandøe: Oplysning og dialog om bioteknologi i forhold til planter. Center for Bioetik og Risikovurdering 2001.

[5] Eurobarometer: Europeans and biotechnology - Patterns and Trends (1991, 1993, 1997, 2001, 2005).

[6] Paul Slovic (1987): Perception of Risk. Science 236, side 280−285.

[7] Alan Irwin og Brian Wynne (red.): Misunderstanding Science? The public reconstruction of science and technology. Cambridge University Press 2001.

[8] Se Eurobarometer: Europeans and Biotechnology - Patterns and Trends, 2005.

[9] Frewer, Howard and Shepherd (1998): The influence of initial attitudes on responses to communication about genetic engineering in food production. Agriculture and Human Values (15) 1, side 15-30.

[10] Jesper Lassen og Andrew Jamison (2006): Genetic Technologies Meet the Public - The Discourses of Concern. Science, technology and Human Values 31 (1), side 8-28.

[11] Jesper Lassen og Andrew Jamison (2006): Genetic Technologies Meet the Public - The Discourses of Concern. Science, technology and Human Values 31 (1), side 8-28.

[12] Citizen’s Jury on GM Food. Food Standards Agency, UK (2003).

[13] I praksis betyder mærkningsreglerne, at en vares indhold af GMO skal deklareres, hvis over 0,9 procent af en ingrediens i varen stammer fra genmodificerede afgrøder. Hvis indholdet af GMO er på under 0,9 procent skal GMO indholdet ikke deklareres, hvis tilstedeværelsen er teknisk uundgåelig og den pågældende GMO i øvrigt er godkendt.

[14] I mange EU lande er der et politisk pres for at indføre GMO-fri zoner. Bl.a. har alle polske distrikter erklæret sig GMO fri, mens fx Østrig og Tyskland har indført en del GMO-fri zoner og desuden indført forbud mod dyrkning af specifikke GM-afgrøder, der ellers er tilladt at dyrke efter EU's regler. Se evt. www.gmo-free-regions.org

[15] Se www.isaaa.org

 

Opdateret 19. oktober 2010