Etik er noget, man kan blive klogere på ved at diskutere med andre. Andre kan nemlig forlange, at man begrunder sine etiske vurderinger

Hvis begrundelserne er dårlige, ændrer man måske endda synspunkt ved at høre noget om andres argumenter og erfaringer. Men etik har også noget med personlige holdninger at gøre, så man kan ikke altid blive enig med andre.

Hvad er etik? Det er ikke så let at svare på! Men én ting kan alle, der beskæftiger sig med spørgsmålet, blive enige om. Når man handler etisk, forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egne interesser. Man handler i stedet ud fra nogle principper eller tager hensyn til andre ved at lade deres interesser tælle næsten lige så meget med som ens egne. Måske føler man sig forpligtet til at gøre det og får dårlig samvittighed, hvis man alligevel tager mest hensyn til sig selv. At handle etisk drejer sig i vores del af verden ofte om at følge den såkaldte gyldne regel fra Lukasevangeliet (6:31) i Bibelen: "Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem". Man skal ikke sætte sig selv fuldstændigt i centrum. Derfor er det ofte krævende at handle etisk korrekt, og man kan have lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvem kender ikke fristelsen til at komme med en "lille" hvid løgn, hvis man har begået en dumhed, som man egentlig synes, man burde fortælle videre?

Nogle filosoffer mener, at etik også er en slags trumf. Blandt andet har den indflydelsesrige engelske filosof, R. M. Hare (1919-2002) givet udtryk for det synspunkt i sin bog Moral Thinking fra 1981, hvor han beskriver etiske principper og vurderinger som "overriding" (havende forrang). At etiske domme er trumfer, skal ifølge Hare forstås sådan, at etiske vurderinger skal tillægges meget stor betydning og vægt. Hvis en person for eksempel siger og seriøst mener, at han faktisk burde besøge sin syge gamle mor på hospitalet, men i stedet sætter sig udenfor og tager solbad, kan personen i høj grad bebrejdes sin handling. For selv om han faktisk foretrækker at tage solbad i det dejlige vejr, overtrumfer det etiske krav om at besøge moderen hans egne ønsker. Derfor er han forpligtet til at gøre noget andet end det, han rent egoistisk har mest lyst til. Noget andet er så, at personen selvfølgelig kan sætte sig ud i solen med god samvittighed, hvis han faktisk ikke mener, han har pligt til at besøge moderen.

(foto: iStockphoto.com)

Etik drejer sig om, hvad vi skal gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger. Derfor kan det måske umiddelbart undre, at de fleste ikke har tænkt nærmere over, hvad etik er. Men det er fordi, vi rent vanemæssigt følger en masse etiske principper og regler hver eneste dag næsten uden at tænke over det. Det er vi nemlig blevet opdraget til. For eksempel er det for de fleste af os en selvfølge, at man ikke bør lyve - og at man skal tage hensyn til familie og venner. Faktisk kan man måske sige, at vi først og fremmest bliver opmærksomme på etik, når vi er i tvivl om, hvad der er rigtigst at gøre. Det er netop derfor, at der er behov for at diskutere etikken i forbindelse med de nye teknologier, som beskrives på denne hjemmeside. Teknologierne er nemlig så nye, at vi endnu ikke har fundet ud af, hvad vi skal mene om dem. Så selv om vi ønsker at gøre det etisk set rigtige i forhold til dem, er vi stadig i tvivl om, hvad det rigtige er.

Et interessant spørgsmål er, om etik kun handler om mennesker. De fleste mener sikkert, at hensynet til mennesker tæller mere end hensynet til andre væsener. Alligevel synes man nok, at dyr skal behandles ordentligt. De kan jo opleve ubehag for eksempel i form af smerte eller sult. Der vil nok være mere uenighed om, om man har etiske forpligtelser over for planter, arter eller økosystemer.

Spørgsmålet om, hvem og hvad der er omfattet af etikken, er væsentligt i forhold til de teknikker, der beskrives på denne hjemmeside. Da befrugtede æg og fosteranlæg i nogle tilfælde anvendes til forskning, kan det være nødvendigt at tage stilling til, om man har bestemte forpligtelser over for dem. Og da teknikkerne ofte har betydning for fremtidige generationer, kan man blive nødt til at overveje, i hvilket omfang man bør tage deres interesser i betragtning.

At blive klogere på etik

En almindelig opfattelse er, at etiske vurderinger blot er udtryk for, hvad man personligt bryder sig om. Derfor behøver andre ikke at fortælle én, hvad man skal mene. Det er lige som med mad og andre personlige vurderinger. Enten kan man lide det, man spiser, eller også kan man ikke lide det. Hvad andre synes, rokker ikke ved det, og under normale omstændigheder kan de ikke med rette betvivle ens egen vurdering. Sætningen "jo, du kan godt lide maden, det ved jeg bedre end dig!" giver i de fleste situationer ganske enkelt ikke mening. Man kan ikke for alvor blive klogere på, om man kan lide en bestemt ret eller ej, ved at diskutere det med andre. På samme måde har nogle mennesker den opfattelse, at man ikke ved at høre andres mening kan blive klogere på, hvad man skal mene om et etisk problem som for eksempel abort.

Når man diskuterer, oplever man dog ofte, at etik ikke blot er personlige vurderinger. Tværtimod ændrer man måske mening om det problem, man diskuterer med andre. I diskussionerne afkræves man nemlig begrundelser for sine synspunkter. Og nogle gange finder man ud af, at ens egne argumenter er dårlige.

(foto: iStockphoto.com)

Et eksempel kan være, at man synes, det er forkert at ændre ved menneskets arvemasse. Man begrunder dette med, at det er unaturligt. Man bliver så spurgt, om mennesker ikke foretager sig så meget andet unaturligt, som for eksempel at fjerne blindtarme eller at flyve med jetfly. Dette synes man jo ikke er forkert, selvom det også er unaturligt. Man bliver derfor nødt til at ændre sin begrundelse for, at det er forkert at lave om på menneskets arvemasse (nemlig at det er unaturligt) eller ændre sin holdning til det. Begrundelsen kunne for eksempel i stedet være, at det er for risikabelt. Eller også kunne holdningen være, at det - ved nærmere eftertanke - faktisk er acceptabelt at ændre på menneskets arvemasse. Det hænger ikke sammen, at man går ind for blindtarmsoperation og flyvning med jetfly, selvom det er unaturligt, hvis man samtidig er imod at ændre menneskets arvemasse, fordi det er unaturligt.

Det krav, der bliver stillet til begrundelsen i eksemplet ovenfor, er egentlig bare, at den skal være konsistent – det vil sige forenelig - med de begrundelser, man giver for ens andre etiske synspunkter. Hvis der ikke er konsistens, har man et problem. Men hvis det er rigtigt, at der skal være konsistens, viser det, at etiske vurderinger ikke er fuldstændig sammenlignelige med personlige vurderinger angående for eksempel mad. Det giver ikke mening at kræve, at man skal kunne lide den samme ret lige godt på forskellige tidspunkter. Det afhænger af dagsformen, men det gør kravet om konsistens i etiske begrundelser ikke.

Man kan også ændre mening om et etisk problem, fordi man hører om nogle erfaringer eller argumenter, man ikke selv havde tænkt på. Et eksempel kunne være, at man for første gang hører, at fostre formodentlig ikke har bevidsthedsmæssige oplevelser før et godt stykke henne i udviklingen. De kan altså hverken føle, opleve eller tænke noget som helst før det tidspunkt. Denne oplysning ville måske kunne få nogen til at mene, at det alligevel ikke er så problematisk at anvende tidlige fosteranlæg til forskning, fordi de ikke har de centrale egenskaber, man forbinder med det at være menneske.

De fleste mennesker får hen ad vejen en grundlæggende holdning til etiske spørgsmål. Det kan for eksempel være en liberal grundholdning, hvor man mener, at det enkelte menneske skal have mest mulig frihed. Samtidig bør det dog også stå til ansvar for sine egne handlinger. Ud fra denne holdning vil man typisk nå frem til, at det enkelte par eller den enkelte kvinde selv skal have lov til at bestemme, om et befrugtet æg må bruges til forskning. Det kan også være en kristen grundholdning, hvor man anser det enkelte menneske for at være skabt af Gud. Ud fra denne holdning vil man typisk anse det befrugtede æg som en af Guds skabninger. Derfor vil det være udelukket at bruge det til forskning. I stedet bør samfundet ud fra denne opfattelse beskytte det befrugtede æg imod at blive ødelagt.

Afvejning af etiske hensyn

Etik er altså noget, man kan blive klogere på. Der er noget, der er mere rigtigt at mene end andet. Men etik handler også om personlige vurderinger. Det bliver tydeligt i nogle af de situationer, hvor man gerne vil handle etisk korrekt. For selv om man ønsker at handle etisk korrekt, er det ikke altid let at afgøre, hvad den etisk rigtige handling egentlig er. Mange gange er der flere hensyn at tage på samme tid. Derfor må man tage stilling til, hvilke hensyn der har størst betydning. Denne afvejning af hensyn kender alle fra deres hverdag. Et eksempel er, at man har lavet en aftale. Senere opdager man, at man ikke både kan holde aftalen og komme til sin kærestes fødselsdag. Om det er hensynet til kæresten eller den, man har lavet aftalen med, der tæller mest, afhænger naturligvis af de nærmere omstændigheder. Men én eller anden form for afvejning må der til. Er man bundet af aftalen? Eller bør man i stedet vise kæresten det hensyn at komme til fødselsdagen? Ofte er det her, den personlige del af vurderingen kommer ind i billedet. Normalt er det nemlig sådan, at man udmærket kan blive enige om, hvilke hensyn der er involveret. Derimod kan man ikke altid blive enige om, hvordan de skal afvejes i forhold til hinanden.

(foto: iStockphoto.com)

Når man skal tage stilling til teknologier som dem, der beskrives på denne hjemmeside, handler det også om at afveje etiske hensyn i forhold til hinanden. Et eksempel på dette er anvendelsen af befrugtede æg til forskning i stamceller. Her kan man pege på en række væsentlige hensyn. Der er hensynet til de alvorligt syge mennesker, som kan få gavn af forskningen. Der er hensynet til det par eller den kvinde, som det befrugtede æg stammer fra. Måske ønsker de selv at bestemme, hvad der skal ske med ægget. Der er også hensynet til skatteyderne, som måske hellere ville have, at pengene blev brugt til noget andet. Og der er hensynet til det befrugtede æg og til vores fælles opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske. Hvordan skal disse hensyn afvejes i forhold til hinanden?

Konsekvensetik og pligtetik

Nogle filosoffer har forsøgt at formulere principper for, hvordan man skal forholde sig, når etiske hensyn strider mod hinanden, så man ikke kan tilgodese dem alle på en og samme tid. For eksempel mener den tidligere nævnte filosof, R.M. Hare, at man i den situation skal udføre den handling, der samlet set har de bedste konsekvenser for de involverede parter. I eksemplet ovenfor om anvendelse af befrugtede æg til forskning skal man altså forsøge at vurdere, hvor meget forskningen kommer til at gavne syge mennesker og sammenholde det med, om det påvirker det befrugtede æg og de forældre, der donerer ægget, på en negativ måde at udføre forskningen. Hvis man skønner, at forskningen vil få stor betydning for behandlingen af syge mennesker, vil man umiddelbart være tilbøjelig til at gå ind for stamcelleforskning. Det er nemlig svært at se, at det reelt har negative konsekvenser for de befrugtede æg at blive anvendt til forskning, hvis det sker tidligt i deres udvikling. For på det tidspunkt kan de hverken opleve eller føle noget som helst, fordi deres nervesystem endnu ikke er udviklet.

Hvis man helt generelt mener, at man skal tage stilling til etiske spørgsmål ved at vurdere, i hvilket omfang ens handlinger gavner andre mennesker, kaldes man konsekvensetiker. Det lyder måske som om, det er let at tage stilling, når man er konsekvensetiker. Men det er det på ingen måde. For man skal altid sammenligne den handling, man umiddelbart går ind for, med de mulige alternativer. For eksempel er det ikke nok at blive enig med sig selv om, at det er godt at udføre stamcelleforskning, fordi man regner med, det vil komme til at gavne syge mennesker. Man bør også spørge sig selv, om de penge, der skal bruges til stamcelleforskningen, kan bruges til noget andet i stedet, hvor de gør endnu mere gavn. Det kunne eksempelvis være behandling af syge mennesker på venteliste, hjemmehjælp til gamle mennesker, ulandshjælp eller noget helt fjerde. Og det er ikke altid lige let at afgøre, hvilke af de mulige alternativer der gavner mest.

ROBERT NOZICK, amerikansk filosof 1938-2002 (foto: Wikimedia)

Det er naturligvis ikke alle filosoffer, der tilslutter sig konsekvensetikken. Nogle går i stedet ind for en opfattelse, der kaldes pligtetik. Ifølge dette synspunkt drejer etik sig ikke kun om at udføre de handlinger, der har de bedste konsekvenser i den forstand, at de samlet set gavner de involverede personer mest muligt. For nogle etiske principper eller regler har ifølge pligtetikerne en sådan karakter, at man simpelt hen ikke må udføre bestemte handlinger, næsten ligegyldigt hvor gavnlige konsekvenser det ville have at gøre det. Den kendte amerikanske filosof, Robert Nozick (1938-2002), kalder i sit hovedværk Anarchy, State and Utopia fra 1974 denne opfattelse for "the side-constraint view" og beskriver den på følgende måde:

Der eksisterer etiske handlingsblokkører, som forbyder dig at udføre bestemte handlinger for at nå dine mål. (side 29)

Et eksempel på en sådan "moral constraint", det vil sige et etisk princip eller en etisk regel, som de fleste af os er parate til at følge, også selv om det i nogle situationer ville have gavnlige konsekvenser ikke at gøre det, er forbuddet mod at slå et menneske ihjel. Det tyder i det mindste diskussionen om aktiv dødshjælp på. Mange henviser her til princippet om menneskelivets ukrænkelighed og modsætter sig, at uafvendeligt døende mennesker skal have lov til at blive slået ihjel, selv om de på grund af for eksempel smerter eller andet voldsomt ubehag, selv ønsker det. Det er da heller ikke tilladt at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. Også i forbindelse med de teknologier, der diskuteres på dette site, kan der være etiske principper involveret, som af nogle opfattes som side-constraints. Det kan for eksempel være et forbud mod at anvende befrugtede æg til forskning eller at skabe kimærer, der i så høj grad er en sammenblanding af menneske og dyr, at de ikke entydigt kan klassificeres som det ene eller det andet.

For pligtetikerne er det naturligvis ikke altid en farbar vej at følge Hares forslag om at se på de samlede konsekvenser af de forskellige handlinger, hvis to etiske hensyn støder imod hinanden. I stedet må pligtetikeren gøre op med sig selv, hvilket hensyn han anser for at være mest tungtvejende. Hvordan man skal gøre dette op med sig selv, hvis det ikke forekommer en indlysende fra starten af, siger pligtetikken imidlertid sjældent noget særlig fornuftigt om.

Vigtige elementer ved etisk stillingtagen

Teksten beskriver, hvordan man kan blive klogere på etik og bedre til at foretage vurderinger af etiske problemer. For at nå frem til en velbegrundet etisk vurdering skal man:

• Diskutere det etiske problem med andre. Måske har de argumenter eller erfaringer, man ikke selv havde tænkt på.
• Finde frem til og beskrive de etiske hensyn, der er væsentlige for problemet.
• Afveje disse hensyn i forhold til hinanden for at nå frem til en vurdering.
• Undersøge om denne vurdering kan begrundes på en tilfredsstillende og konsistent måde.

Selv om man har fulgt denne fremgangsmåde, når man ikke frem til noget egentligt facit. For andre kan have anvendt samme metode til at nå frem til en etisk vurdering uden at nå til samme konklusion som én selv! En vis uenighed er ganske enkelt uundgåelig, når det drejer sig om etik. Men processen er alligevel vigtig, for ved at følge den kan man kvalificere sine egne synspunkter og blive klogere på andres. Og politikerne kan bruge etiske vurderinger til at beslutte, hvilke hensyn lovgivningen skal bygge på.

 

Opdateret 21. december 2011